
Økologer - her en mælkeproducent - kontrolleres mindst en gang om året.Foto: Colourbox.com
Alle landmænd er underlagt regler og kontrol. De generelle
regler gælder selvfølgelig også for økologiske landmænd.
Derudover forpligter økologerne sig til at følge flere regler og
blive yderligere kontrolleret. Det gør de, fordi forbrugerne har
krav på fuld sikkerhed for, at de varer de køber som økologiske,
rent faktisk er produceret efter de gældende regler for økologisk
produktion.
Kontrollen er det fundament, som forbrugernes tillid bygger
på.
Omlægningsperiode på mindst to år
En landmand må ikke begynde at kalde sine afgrøder og dyr
økologiske, bare fordi han er holdt op med at bruge sprøjtemidler
og kunstgødning.
Først skal han søge om økologisk autorisation hos
Plantedirektoratet, som hører under Fødevareministeriet, og dernæst
skal bedriften gennem en såkaldt omlægningsperiode. Den varer
normalt to år. Først derefter kan de produkter, der sås, godkendes
som økologiske.
Det vil sige, at det reelt først er tredje års høst, der kan
mærkes og sælges som økologisk.
I omlægningsperioden skal landmanden følge de økologiske regler,
og han skal underlægge sig samme kontrol som etablerede
økologer.
Kontrolbesøg hvert år
Hver eneste økologiske gård i Danmark - inklusive dem, der er
under omlægning - får fast besøg af en kontrollør fra
Plantedirektoratet én gang om året. Derudover tager kontrollørerne
ofte ud på ekstra uanmeldte besøg.
Det årlige kontrolbesøg begynder typisk med, at kontrolløren
gennemgår landmandens bilag og andre papirer fra det seneste år.
Landmanden skal med fakturaer, følgesedler eller lignende kunne
dokumentere alle bevægelser af varer ind og ud af bedriften. Blandt
andet skal der være papir på, at:
- såsæden ikke er behandlet med pesticider.
- indkøbt foder til dyrene lever op til økologi-reglerne.
- afgrøder, slagtedyr, mælk eller æg ikke er solgt som økologiske
før udløb af omlægningsperioden.
- eventuel medicin til dyrene overholder de økologiske
regler.
Derefter går kontrolløren rundt og ser på bedriften.
Kontrolløren tjekker blandt andet, at:
- dyrenes forhold i stald og på udearealer er så gode, som de
skal være.
- skellene til naboer er så brede og tydelige, at en konventionel
nabo ikke kommer ind på en økologisk mark, når han udbringer
kunstgødning og sprøjtemidler.
- markerne ikke bærer præg af at være sprøjtet med
pesticider.
- afgrøderne på markerne svarer til den skriftlige markplan.
Mulighed for straf
Hvis landmanden har overtrådt reglerne, vil Plantedirektoratet
træffe beslutning om en form for straf.
I milde tilfælde vil der være tale om en henstilling eller påbud
til landmanden om at gøre tingene anderledes fremover. Det kan fx
være, hvis han ikke har gemt et bilag for noget husdyrgødning, han
har fået fra en anden landmand.
Hvis overtrædelsen er større, kan landmanden få påbud om, at et
eller flere dyr eller en del af jorden skal igennem en ny
omlægningsperiode. Det kan fx ske, hvis sprøjtemidler fra en
konventionel nabo er kommet ind på en økologisk mark langs et
skel.
Andre muligheder for sanktioner er bødestraf eller fratagelse af
autorisationen. I sidste tilfælde må bedriften og produkterne ikke
længere kaldes økologiske.
Kun i sjældne tilfælde er der tale om bevidst snyd.
Kontrol med virksomheder
De firmaer, der leverer såsæd, foder og andre varer til økologiske
landmænd, er underlagt en kontrol fra Plantedirektoratet, der
svarer til kontrollen af landmændene.
Også virksomheder, der importerer, pakker eller forarbejder
økologiske fødevarer, skal lade sig kontrollere af den stedlige
Fødevareregion. Også det foregår med både faste og uanmeldte
kontrolbesøg og omfattende eftersyn af papirer og fysiske
forhold.
Ekstra regler og mærker
Alle danske landmænd med økologisk autorisation kan efter endt
omlægning sælge deres produkter med det statslige Ø-mærke:

Udover statens økologi-regler, der bygger på fælles regler for
hele EU, er en del økologiske landmænd også underlagt private
regelsæt. Såkaldte brancheaftaler, der på nogle punkter er
skrappere end statens.
De private regler fritager ikke landmændene for at følge de
statslige regler eller blive kontrolleret af ansatte fra
Plantedirektoratet. De private regler er et supplement. I
visse tilfælde kontrolleres de også af Plantedirektoratet, men de
sanktioneres af aftalens parter.
Her kan du se en oversigt over særlige
brancheaftaler i den økologiske sektor.
Desuden er der økologiske landmænd, som følger de særlige biodynamiske
regler og lader sig kontrollere af Demeterforbundet. De har ret til
at bruge disse mærker på produkterne:
