
Når du drikker og spiser økologiske fødevarer, skåner du grundvandet for mødet med sprøjtegifte.Foto: Colourbox.com
Vores grundvand er truet
I Danmark er vi fra naturens side beriget med rent vand i
undergrunden, som ikke behøver nogen form for rensning. Vi er vant
til bare at lukke op for hanen og drikke løs. Men i de seneste
årtier er mere og mere af vores grundvand desværre blevet forurenet
med sprøjtemidler.
Mere end halvdelen af det øverste grundvand i Danmark er
forurenet med rester af sprøjtegift. Sprøjtegiften har været brugt
i landbrug, skovbrug, gartnerier, byområder og villahaver. Landet
over undersøges grundvandet løbende for rester af sprøjtegifte.
Foreløbig er der fundet 83 forskellige pesticider eller delvist
nedbrudte kemiske forbindelser fra pesticider.
Det vand, vi drikker i dag, er typisk faldet som regn for
30-40-50 år siden. Forureningen af drikkevandet i dag skyldes i
vidt omfang landmænds og privates brug af pesticider i perioden fra
1950-1970. Siden dengang er brugen af pesticider vokset endnu mere
op igennem 1980'erne (kilde: Danmarks og Grønlands Geologiske
Undersøgelse (GEUS)).
Fakta om pesticider i dansk grundvand:
- Mellem 15 og 20 % af det danske grundvand er i dag forurenet af
pesticider og har et højere indhold af pesticider end tilladt
- Halvdelen af det grundvand, der er dannet de sidste 25 år, er
påvirket af pesticider
- Hvert år lukkes over 100 boringer til den danske vandforsyning,
fordi vandet er forurenet med pesticider.
Økologi passer på vores grundvand
Ved at sige nej til sprøjtemidler og kunstgødning styrer den
økologiske landmand udenom risikoen for at forurene grundvandet med
kemiske stoffer. Dermed forurener økologer ikke det vand, der
engang i fremtiden vil blive pumpet op som drikkevand.
I Danmark bliver et areal på størrelse med Lolland-Falster i dag
dyrket økologisk. Det svarer til 170.000 hektar land. Hvis ikke
arealet var blevet dyrket økologisk, ville det hvert år være blevet
sprøjtet med ca. 230 ton giftstoffer.
Når du drikker og spiser økologiske fødevarer, skåner du
grundvandet for mødet med sprøjtegifte.
Problemer med nitrat
Udover problemerne med pesticider har vi i dele af Danmark også
problemer med nedsivning af nitrat i grundvandet. Det gælder især
områder, hvor undergrunden hovedsageligt består af sand og
grus.
Nitrat dannes af kvælstof, som er et livsnødvendigt næringsstof
for alle planter. Også dyr og mennesker har brug for kvælstof til
at opbygge proteiner. Dyrkning af planter vil altid give et
overskud af næringsstoffer, der ikke bliver helt brugt. Overskud af
kvælstof kan blive omdannet til nitrat og udvasket til grundvandet.
Det er et problem, fordi nitrat kan være giftigt for børn og er
mistænkt for at kunne give kræft hos voksne.
Nitrat i økologisk jordbrug
De økologiske landbrug udvasker mindre nitrat end
ikke-økologiske, fordi de ikke bruger kunstgødning og generelt
gøder mindre. Desuden har økologer færre husdyr pr. hektar. De
økologiske afgrøder får kun kvælstof fra luften og fra forskellige
slags naturlig gødning. I økologisk landbrug er der derfor mindre
risiko for, at nitrat siver ned til grundvandet.
Den økologiske landmand er også underlagt strammere regler for
gødskning end den konventionelle. Blandt andet tvinger forbuddet
mod kunstgødning økologen til at være sparsommelig med den
naturlige gødning, han eller hun har til rådighed. Derved bliver
risikoen for nedsivning af kvælstof/nitrat til grundvandet
mindre.
Udenlandske økologer må højst bruge så meget gødning fra husdyr
og andre naturlige typer gødning, at det i gennemsnit svarer til
170 kg kvælstof pr. hektar på bedriften. Danske økologer har valgt
at indgå en frivillig brancheaftale om kun at bruge 140 kg kvælstof
pr. hektar.
Til sammenligning må konventionelle landmænd både bruge 170 kg
kvælstof pr. hektar fra husdyrgødning og dertil en mængde en mængde
kunstgødning, der svarer til normen for den enkelte afgrøde.