Biodiversiteten på de økologiske marker er større end på de konventionelle.
Økologisk landbrug er godt for naturen
Planter, fugle og andre dyr trives bedre på økologiske marker
end på arealer, der bliver sprøjtet med pesticider. Det har
adskillige undersøgelser i tidens løb dokumenteret. Desuden bruger
økologerne ikke kunstgødning, og de har ikke så mange dyr pr.
hektar, som konventionelle landmænd har lov til. Overskud af
kvælstof er nemlig ikke godt for naturen. Hvis der kommer for meget
kvælstof ud på markerne, fører det til iltsvind i havet, mens heder
og andre følsomme naturområder risikerer at gro til i græs.
Biodiversiteten på de økologiske marker er større end på de
konventionelle. Det betyder, at der er langt flere vilde planter på
økologiske arealer, og at antallet af orm og smådyr i jorden er
væsentligt højere. Jo længere tid et landbrug bliver dyrket
økologisk, jo flere vilde plantearter vokser der mellem markerne
(DMU, Danmarks Miljøundersøgelser). Dermed er økologisk landbrug
med til at sikre den danske natur.
Brugen af sprøjtegift i Danmark er gået ud over biodiversiteten
(jf. undersøgelse af det danske Bichel-udvalg):
- I 1964 kunne man finde frø af 12 forskellige plantearter på en
gennemsnitlig dansk mark.
- I 1989 kunne man kun finde frø af 5 forskellige plantearter på
en gennemsnitlig dansk mark.
Ifølge Bichel-udvalget skyldes tilbagegangen hovedsaligt, at det
konventionelle landbrug bruger sprøjtemidler til at bekæmpe
ukrudt.
Sprøjtegift gør livet surt for mange dyr
Sprøjtegift har en kraftig effekt på de planter, dyr og
mikroorganismer, som er uønskede i landbruget. Det er på sin vis
meget praktisk. Problemet er bare, at sprøjtegiften ikke bliver
helt nedbrudt. Resterne spredes med vind, regn og jord og havner i
naturens kredsløb.
Når det regner, transporteres giften sammen med regnvandet hen
til vandløb, hvor selv små mængder gift slår vanddyrene ihjel. Det
er også dokumenteret, at resterne af sprøjtemidlerne har en effekt
på alger og vandplanter. Indimellem har koncentrationen af
pesticider i vandløbet været så stor, at det formentlig har
påvirket dyrelivet.
For større dyr som agerhøns og harer betyder landbrugets brug af
sprøjtegift mod ukrudt, at dyrenes levevilkår er blevet ringere.
Eksempelvis spiser haren bestemte ukrudtsplanter for at producere
mælk nok til sine killinger. Og agerhønen fodrer sine kyllinger med
insekter, der lever på ukrudtsplanterne. Desuden har almindelige
fuglearter i agerlandet (agerhøne, fasan, gulspurv og sanglærke)
ringere ynglesucces i marker, som er behandlet med pesticider
sammenlignet med ikke-sprøjtede marker.
Økologisk landbrug er godt for dyrelivet
Økologisk landbrug giver bedre vilkår for dyr som harer,
agerhøns, fasaner og sanglærker. De økologiske marker er gode for
dyrene, fordi markerne har mere ukrudt og flere blomstrende urter.
Det giver dyrene en mere varieret og næringsrig kost. Det betyder
også, at der er mere pollen og nektar, som bier og andre insekter
lever af. Desuden bliver livet i vandløb og søer skånet, når
landbruget er økologisk, og landmanden ikke bruger
sprøjtemidler.
Der er flere sommerfugle på og omkring økologisk dyrkede marker,
end der er på konventionelle landbrugsarealer. Det har to svenske
forskere undersøgt. Forskellen var størst i områder præget af
ensartede marker i fladt terræn - altså områder, som ligner
Danmark. Her var både antallet af sommerfugle og mængden af
forskellige arter dobbelt så stor på økologisk dyrkede marker som
på ikke-økologiske marker (kilde: Journal of Applied Ecology, dec.
2006).