Gensplejsning er en teknik til at overføre arvelige egenskaber
fra en art til en anden, selv om de to (for eksempel en plante og
en bakterie) aldrig vil kunne mikse deres egenskaber på naturlig
måde.
Ved hjælp af gensplejsning er det muligt at designe Genetisk
Modificerede Organismer (GMO).
Mange grunde til at sige nej
Økologerne har mange grunde til at sige nej til gensplejsning.
De vigtigste er:
- De biologiske og arvemæssige konsekvenser er ukendte og
uoprettelige, da de vil nedarves fra generation til
generation.
- De sundhedsmæssige konsekvenser er ikke undersøgt til
bunds.
- Konsekvenserne er uoverskuelige, hvis gensplejsede planter
breder sig i naturen.
Al brug af GMO er forbudt i økologisk landbrug. Dog må syge dyr
få medicin, som er fremstillet ved hjælp af gensplejsning - det er
nemlig ofte den eneste medicin, der kan fås.
Din bedste garanti mod GMO i maden er derfor at købe økologi -
så er du helt sikker!
Læs her om:
Derfor nej til
gensplejsning
Økologi er fri for
GMO
Hvad andre siger
DERFOR NEJ TIL
GENSPLEJSNING
Forskere: Mange farer ved GMO
Gensplejsede afgrøder kan have uventede giftige eller allergiske
virkninger og ernæringsmæssige ubalancer. Blandt andet har nogle af
de forsøg, der har været lavet med dyr, påvist forandringer i lever
og nyre, når dyrene er blevet fodret med gensplejsede planter.
Myter og sandheder
Det skriver tre britiske forskere i rapporten 'GMO Myths and
Truths'. I rapporten gennemgår de en lang række videnskabelige
undersøgelser af effekterne af gensplejsning. Forfatterne
konkluderer, at det er en myte, at der er videnskabelig
enighed om at gensplejset mad er uden fare.
Derimod kan gensplejsning være brugbart ved fremstilling af
medicin, mener de tre forskere, Dr. Michael Antoniou, Dr. John
Fagan og Claire Robinson.
Læs en omtale af rapporten her.
Læs selve rapporten her.
Gensplejsning giver mere gift på markerne i
USA
Den udbredte dyrkning af gensplejsede afgrøder i USA har ført
til stor stigning i den mængde gift, der skal beskytte
ikke-økologiske afgrøder mod ukrudt og insekter.
Det viser en undersøgelse, som Washington State University
offentliggjorde i september 2012.
Kan tåle ukrudtsmiddel
Ved hjælp af gensplejsning har Monsanto og andre firmaer skabt
sorter af majs, bomuld og sojabønner, som kan tåle at blive
sprøjtet med ukrudtsmidlet Roundup.
Det har ført til en forøgelse af den mængde gift, som de
ikke-økologiske landmænd bruger til at bekæmpe ukrudt.
24 procents stigning
Således blev der alene i 2011 sprøjtet 41.000 tons mere Roundup
og andre ukrudtsmidler ud over afgrøderne, end der ville være gjort
uden gensplejsning. Det svarer til et mer-forbrug af ukrudtsmidler
på 24 procent på grund af gensplejsningen.
Planter designet til at producere gift
Andre sorter af majs og bomuld er ved hjælp af gensplejsning
designet til at producere den såkaldte Bt-gift, der slår insekter
ihjel. Bt-gift produceres naturligt af visse bakterier i
jorden.
Samlet mængde Bt-gift øges
Argumentet for at gensplejse planterne, så også de producerer
Bt-gift, er, at så kan landmændene spare andre giftstoffer, som de
førhen har brugt til at bekæmpe insekter.
Men konsekvensen er, at den samlede mængde gift på marken stiger
betydeligt, påpeger
forskerne på Washington State University.
Insekter bliver modstandsdygtige
Desuden har de store mængde Bt-gift ført til, at nogle arter af
insekter har udviklet en evne til at overleve giften. Derfor
sprøjter landmændene nu med flere forskellige og stærkere typer
sprøjtemidler.
Læs Washington State Universitys egen beskrivelse
af undersøgelsen her.
Gensplejset majs til fare for sommerfugle
Majsplanter, som på grund af gensplejsning danner den
insekt-dræbende Bt-gift, er til fare for sommerfugle, der lever
rundt om majsmarken. Også selv om sommerfuglene hverken flyver ind
i majsmarken eller æder af planterne.
Forklaringen er, at pollen fra de gensplejsede planter med
vinden bliver blæst ud på brændenælder og andre vilde planter i
nærheden af marken.
Larver forgiftes af pollen
Netop brændenælder er en yndet plante for larver af
dagpåfugleøje og andre arter af sommerfugle. Og når
sommerfuglelarverne æder den gensplejsede pollen, æder de også
Bt-giften.
Det har forskere fra Aarhus Universitet dokumenteret.
Gensplejsede Bt-majsplanter bliver blandt andet dyrket i
Spanien, men ikke i Danmark.
Kilde: DCA - Nationalt center for fødevarer og
jordbrug.
GMO-majs angribes af skadelige larver
Samtidig med at Bt-gift fra gensplejsede majsplanter kan
ramme uskadelige sommerfuglelarver, så udvikler de skadedyr,
som Bt-giften skulle ramme, modstandsdygtighed overfor den.
Det sidste fortæller hjemmesiden Plosone.org, som formidler
videnskabelige artikler.
Majs fra firmaet Monsanto
Konkret drejer det sig om majsplanter fra firmaet Monsanto,
som ved hjælp af gensplejsning er blevet ændret sådan, at
planterne danner Bt-gift. Meningen er, at planterne på den
måde skulle kunne beskytte sig selv mod skadelige
insekter.
Skadedyr kan tåle giften
Det har imidlertid vist sig, at larver, som æder og ødelægger
planternes rødder, er blevet modstandsdygtige overfor Bt-giften. Jo
flere år der bliver dyrket gensplejset majs på en mark.
Kilde: www.plosone.org
Argentina: Masser af gift til GMO-planter
De meget store mængder sprøjtegift, som landmænd i Argentina
bruger til at sprøjte ud over gensplejsede planter, er mistænkt for
at stå bag en stigning i antallet af aborter, misdannelser,
kræfttilfælde og andre livstruende sygdomme i det sydamerikanske
land.
Efter indførelsen af gensplejsede sojaplanter i Argentina er
brugen af sprøjtegift steget kraftigt. Samtidig er antallet af
alvorlige sygdomstilfælde gået i vejret.
Sælges som foder i Danmark
De gensplejsede sojaplanter bliver solgt til foder, blandt
andet til ikke-økologiske svin, høns, kyllinger og køer i
Danmark.
Kilde:
Researchcenteret DanWatch.
Jurist: Mangelfuld overvågning af GMO
EFSA, som er EU's rådgivende organ for fødevaresikkerhed,
handlede stik imod de gældende regler, da EFSA anbefalede, at det
skal være tilladt at dyrke en gensplejset sort af sojabønner i EU.
Det mener Ludwig Krämer, som er tidligere chefjurist i EU
Kommissionens generaldirektorat for miljø.
Utilstrækkelig overvågning
Ifølge Krämer består EFSA's brud på reglerne i, at det
rådgivende organ ikke har sørget for tilstrækkelig overvågning af
de gensplejsede sojabønners eventuelle påvirkning af menneskers
sundhed.
Risiko for indhold af ukrudtsmiddel
Krämer påpeger også, at de gensplejsede sojaplanter bliver
sprøjtet med ukrudtsmidlet Roundup, mens de vokser. Det giver
større risiko for, at de høstede sojabønner indeholder giftstoffet
glyphosat (som er det virksomme stof i Roundup), end det er
tilfældet med ikke-gensplejsede sojaplanter.
Heller ikke det tog EFSA højde for, da det rådgivende organ kom
med sin anbefaling i juni 2012, siger Krämer.
Forskellige metoder til dyrkning
Også sojabønner, som ikke er gensplejsede, dyrkes
normalt i jord, der forinden er blevet sprøjtet med Roundup, men
planterne selv bliver ikke sprøjtet.
Kun hvis sojabønnerne er økologiske, bliver de med sikkerhed
dyrket uden Roundup.
Læs
mere om Ludwig Kraemers kritik af EFSA her.
Gensplejset raps breder sig uhæmmet
Hvis der først bliver sået gensplejsede planter på markerne, er
de nye planter umulige at kontrollere. Det viser erfaringer fra
USA, hvor gensplejset raps har spredt sig selv i uventet
omfang.
Et hold forskere fra University of Arkansas kørte 5.400 km ad
små og store veje i delstaten North Dakota. Her indsamlede de
prøver af nogle af de mange tusinde rapsplanter, der vokser som
ukrudt langs vejene. Det viste sig, at 83 procent af de 406
rapsplanter, som forskerne undersøgte, var fra to gensplejsede
typer fra firmaerne Monsanto og Bayer. To gange viste det sig
endda, at de gensplejsede typer havde formeret sig med
hinanden.
Kilde: Ingeniøren, 10. august 2010.
Gensplejsning skaber superukrudt
I lande med gensplejsede afgrøder på markerne må landmændene
slås med mere og mere superukrudt - det vil sige ukrudt, som kan
tåle at blive sprøjtet med sprøjtemidler, som slår almindeligt
ukrudt ihjel.
Forbrug af sprøjtemiddel stiger
Forklaringen er, at mange gensplejsede afgrøder er skabt til at
tåle sprøjtemidlet Roundup, som ellers normalt dræber alle planter.
Derfor bruger landmænd, som dyrker GMO-afgrøder, mere Roundup, end
andre landmænd gør. Resultatet er, at nogle ukrudtsplanter udvikler
sig til superukrudt med modstandsdygtighed overfor netop
Roundup.
25 slags superukrudt i USA
Det er senest blevet bekræftet i en undersøgelse fra Washington
State University fra september 2012. Universitetets forskere har
fundet ud af, at der i dag er omkring 25 slags ukrudt i USA, som
kan tåle sprøjtning med Roundup. Mange af disse ukrudtsarter
spreder sig meget hurtigt, påpeger forskerne.
Læs mere på hjemmesiden www.weedscience.org/ og på Washington State University's
hjemmeside.
GMO-bomuld mister effekt på insekter
Siden 2002 har et stigende antal bønder i Indien plantet en type
bomuldsplanter, som ved hjælp af gensplejsning er gjort giftig for
en art møl, som giver store skader på landets bomuldsmarker.
Men nu har det frygtede insekt udviklet modstandsdygtighed mod
giften. Det vil sige, at de gensplejsede bomuldsplanter har mistet
den virkning, som de fik ved hjælp af gensplejsningen.
Opdagelsen af de modstandsdygtige insekter blev gjort i 2009.
Det indrømmer firmaet Monsanto, som selv står bag den gensplejsede
bomuld, i en pressemeddelelse fra marts 2010.
Kilde: Pressemeddelelse fra Monsanto 3. marts
2010.
ØKOLOGI ER FRI FOR GMO
GMO-forbud i hele den økologiske
produktionskæde
Hverken i den færdige fødevare eller som foder til dyr bliver
der brugt GMO, når produktionen er økologisk. Derimod er praktisk
talt alle ikke-økologiske mejeriprodukter, kød og æg baseret på
gensplejsede afgrøder. Dyrene i ikke-økologiske landbrug får nemlig
foder, der delvist består af gensplejsede sojabønner og andre
gensplejsede råvarer, der importeres fra Nord- og Sydamerika.
I alt 16 gensplejsede afgrøder må bruges til foder til
ikke-økologiske køer, svin og høns i EU - 10 sorter GMO-majs, 3
sorter GMO-raps og 3 sorter GMO-soja.
Så mange gensplejsede afgrøder må bruges i foder til økologiske
dyr: 0.
Kilder: NaturErhvervsstyrelsen,
Fødevareministeriets Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion
og www.gmofri.dk.
Økologiske varer holder hvad de lover
De syv økologiske prøver holdt, hvad de lovede, og indeholdt
ingen spor af GMO, da Fødevarestyrelsen i 2011 analyserede 40
fødevarer med majs, soja, ris og hørfrø.
33 af de undersøgte varer var ikke økologiske, og i dem fandt
laboranterne tre gange spor af GMO, som forhandleren ikke havde
oplyst om.
Kilde: Fødevarestyrelsen.
HVAD ANDRE
SIGER
Forskere: Gensplejsning er unødvendigt
Der er masser af muligheder for at udvikle nye afgrøder og
forbedre udnyttelsen af eksisterende planter uden brug af
gensplejsning. Det påpeger tre forskere fra Det Biovidenskabelige
Fakultet under Københavns Universitet i en kronik i Berlingske
Tidende fra juli 2010.
De tre forskere, lektor Niels Jacobsen, professor Sven-Erik
Jacobsen og lektor Marten Sørensen, advarer direkte imod, at
sparsomme forskningsmidler bruges på at udvikle gensplejsede
planter. I stedet opfordrer de til mere forskning i
ikke-gensplejsede afgrøder.
"Det forekommer indlysende, at en global indsats burde sikre
anvendelsen af allerede optimalt økologisk tilpassede afgrøder, der
gennem årtusinder har bevist deres evne til at sikre
fødevareproduktion under praktisk talt alle naturbestemte
betingelser", skriver de tre.
Kilde: Berlingske Tidende 11. juli 2010.
Folkelig modstand stopper
GMO-aubergine
Indiens miljøminister Jairam Ramesh har indtil videre stoppet en
planlagt dyrkning af gensplejsede auberginer fra firmaet Monsanto.
Ministerens skridt kommer efter et massivt folkeligt pres imod
GMO-auberginerne.
Mangel på analyser
Modstanderne mener, at der ikke er gennemført ordentlige
analyser af risikoen, og at GMO-auberginerne vil udgøre en trussel
mod Indiens vilde arter af aubergine.
Øger bøndernes afhængighed af firma
Desuden advarer modstanderne imod, at GMO-auberginerne vil øge
bøndernes afhængighed af Monsanto.
De gensplejsede auberginer indeholder et gen, der producerer
samme insektgift som Monsantos gensplejsede bomuldsplanter.
Kilder: Pressemeddelelse fra Indiens regering 9.
februar 2010 og det britiske radio- og tv-selskab BBC.
64 % af danskerne vil forbyde GMO-dyrkning
Et klart flertal i befolkningen mener, at Danmark skal forbyde
dyrkning af GMO. Det viser en meningsmåling foretaget for
Altinget.dk.
Kilde: Altinget.dk.
Læger advarer mod gensplejsning
I USA, hvor gensplejset mad er meget mere udbredt end i Europa,
er læger begyndt at råbe vagt i gevær.
"Gensplejsede fødevarer udgør en alvorlig sundhedsrisiko" mener
Det Amerikanske Selskab for Miljømedicin.
I maj 2009 foreslog organisationen uden held en pause for
gensplejsning af fødevarer i USA.
Ud fra en række dyreforsøg konkluderede miljømedicinernes
selskab, at "Flere dyreforsøg har vist, at gensplejsede fødevarer
forårsager skade på flere af kroppens organsystemer".
Kilde: www.aaemonline.org/gmopressrelease.html
Manglende forskning = manglende
fødevaresikkerhed
"GMO-producenterne varetager selv hovedparten af
risiko-forskningen i deres afgrøder, og de kan kontrollere hvilke
forskningsresultater, der offentliggøres.
Når myndighederne vurderer - og godkender - nye GMO-afgrøder,
sker det altså først og fremmest på baggrund af virksomhedens egne
oplysninger og vurderinger. Det er især problematisk, at der
mangler længerevarende forsøg med at anvende GMO-afgrøder til foder
og føde. Derfor er langtidsvirkninger på dyr og mennesker ikke
kendt, når afgrøder godkendes til dyrkning og salg.
Så længe uvildige forskere ikke får lov at forske frit i
virksomhedernes patenterede GMO går vi på kompromis med vores
fødevaresikkerhed."
Det mener Klaus Sall. Han er
biolog, indehaver af Sall&Sall Rådgivning, og han har i flere
år beskæftiget sig med at dokumentere udviklingen indenfor
GMO.
Ingen grund til GMO
"Jeg kan ikke se gode grunde til at dyrke gensplejsede afgrøder
i Danmark. Der er ingen specifikke problemer som kræver
gensplejsede afgrøder."
Citat: Seniorforsker Rikke Bagge
Jørgensen,
Danmarks Tekniske Universitet,
medlem af Etisk Råd.
Ændringer i naturen 
"Når vi slipper GMO løs i naturen,
sker der ændringer, som vi ikke har nogen som helst kontrol
over".
Citat fra gartner Bolette
Crosslands kronik i Politiken 5. februar 2010:
Genmodificering eller traditionel
forædling?
Forbrugerrådet: Du skal have
mulighed for at vælge økologi
"Forbrugerrådet arbejder for at give forbrugerne mulighederne
for at vælge til og vælge fra - at vælge økologi betyder at vælge
GMO fra."
Mette Boye, afdelingschef i
Forbrugerrådet.
GMO truer det frie valg
"Som forbrugere har vi i dag mulighed for at vælge økologi som
et alternativ til konventionelt producerede fødevarer. Det betyder,
at man kan vælge GMO fra. Det er nemlig ikke tilladt at bruge
GMO-foder eller GMO-afgrøder i økologisk produktion. Den
valgmulighed er ikke en selvfølge, hvis GMO-afgrøder fremover
bliver et normalt syn på danske marker.
GMO-afgrøder kan ikke kontrolleres
Ude på markerne er det meget svært at kontrollere, at
modificerede gener ikke spreder sig til omkringliggende natur og
marker. I både Spanien og Canada er der eksempler, på at landmænd,
der dyrker GMO-fri afgrøder, får deres marker GMO-forurenet på
denne måde.
Den risiko er særlig alvorlig for økologiske landmænd, for
GMO-forurening er næsten umulig at komme til livs. Hvis økologiske
afgrøder forurenes med modificerede gener (GMO), kan de ikke
længere sælges som økologiske. Det kan i sidste ende påvirke din
frihed til at vælge mellem GMO og økologi."
Det siger Lene Adams Rasmussen, cand.mag.,
kommunikationsrådgiver, bestyrelsesmedlem i Økologisk
Landsforening.