Naturen er rigere og renere på økologiske arealer. Det skyldes dels, at de økologiske landmænd ikke gør brug af de sprøjtemidler, som andre landmænd bruger, og dels at de anvender mindre gødning end de ikke-økologiske landmænd.

Undersøgelser dokumenterer blandt andet, at der i gennemsnit er 30 procent flere vilde plante- og dyrearter på økologisk dyrkede arealer, sammenlignet med ikke-økologisk landbrugsjord.

Kilde: 'Udvikling, vækst og integritet - i den danske økologisektor', udgivet af forskningscenteret ICROFS i november 2008. Bogen kan læses via hjemmesiden www.foejo.dk

Økologi kan redde Østersøen

Havmiljøet og fiskene i Østersøen lider under forurening med kvælstof og fosfor fra store ikke-økologiske landbrug. Men havmiljø og fisk kan reddes, hvis landbrugene i landene omkring det fælles hav fremover drives efter økologiske principper og med en tæt sammenhæng mellem dyrkning af afgrøder og produktion af animalske produkter - kød, mælk og æg. Det viser undersøgelser af 48 landbrug i landene omkring Østersøen, som er udført i det internationale forskningsprojekt BERAS.

Hvis disse principper følges, kan udledningen af kvælstof sænkes til gennemsnitligt 19 kg per hektar. I dag udledes der i gennemsnit 38 kg kvælstof per hektar landbrugsjord, når man ser alle landene omkring Østersøen om en helhed.

I Finland, Sverige og Danmark, hvor det ikke-økologiske landbrug er mest industriagtigt, er udledningen 60 kg kvælstof per hektar landbrugsjord, ifølge BERAS's hjemmeside.

Kilde: http://www.beras.eu/

Spis økologisk og skån naturen for 90 slags gift

Vælger du økologi, er du med til at skåne den danske natur for 90 forskellige slags gift, som de ikke-økologiske landmænd og gartnere bruger til at bekæmpe ukrudt, insekter og mikro-svampe.

Når ikke-økologiske landmænd sprøjter deres marker med gift, danner den en tåge af små dråber, hvoraf en del svæver ud i naturen omkring markerne. Når giften lander på jorden, kan den med regnvand blive skyllet ud i søer og vandløb.

Af de 90 giftstoffer er de 49 skabt til at dræbe vilde planter ("ukrudt"), 14 bliver brugt til at slå insekter ihjel, og 27 er midler mod skimmel og andre mikrosvampe. Økologiske landmænd bruger ikke gift. I stedet dyrker de robuste sorter og de luger med mekaniske redskaber, som trækkes efter traktoren.

Se listen over gifte, som indgår i sprøjtemidler, der sælges i Danmark i 2011 - klik her.

Fuglevenner foretrækker økologi

Citat fra Dansk Ornitologisk Forenings skrift om foreningens syn på naturen:

"Et stort naturindhold kan i mange tilfælde måles på mangfoldigheden og mængden af fugle. F.eks. er et økologisk drevet landbrug således at foretrække frem for et konventionelt, idet der er væsentligt flere fugle på økologiske landbrug."

Kilde: www.dof.dk

Sprøjtgift rammer gavnlige insekter

Når en ikke-økologisk landmand sprøjter mod insekter, rammer giften ikke kun de bladlus og andre skadedyr, der æder landmandens afgrøder. Også de gavnlige insekter, som æder skadedyrene og dermed reelt hjælper landmanden, bliver slået ihjel af giften.

Resultatet er, at de skadelige insekter, som bevæger sig ind på marken efter sprøjtningen, får fred og ro til at æde og formere sig, og hurtigt kan de blive til rigtig mange. Faktisk kan det ende med, at der nogen tid efter sprøjtningen er hele fem gange så mange skadelige bladlus på marken, sammenlignet med en økologisk mark, hvor der ikke er sprøjtet og hvor bladlusene holdes i ave af de gavnlige insekter.

Det viser en undersøgelse fra universitetet i Würzburg i Tyskland. Forskerne undersøgte forholdet mellem bladlus og gavnlige rov-insekter økologiske og ikke-økologiske marker med kornarten triticale.

Kilde: Krauss J, Gallenberger I, Steffan-Dewenter I (2011) Decreased Functional Diversity and Biological Pest Control in Conventional Compared to Organic Crop Fields. PLoS ONE 6(5): e19502. doi:10.1371/journal.pone.0019502.

Økologi kan gavne klimaet

Det vil være godt for kampen mod forandringer af klimaet, at der kommer mere økologisk landbrug kombineret med produktion af økologisk biogas.

Ifølge beregninger fra Videncentret for Landbrug vil Danmarks årlige udslip af drivhusgassen CO2 blive nedsat med 244.500 tons, hvis 10 procent af de danske landbrug med planteavl lægger om til økologi og samtidig begynder at dyrke kløvergræs på en fjerdedel af deres areal, til brug i økologiske biogasanlæg.

Fidusen ved økologisk biogas er, at den økologiske landmand kan bruge kløvergræsset som gødning, efter det har været en tur gennem biogasanlægget.

På den måde kan kløvergræsset først give gas, der kan bruges til opvarmning af huse og produktion af el, og derefter give næring til korn og grøntsager på marken.

Kilde: Videncentret for Landbrug

Ven med mus og humlebier

Det er et økologisk princip, at naturens skabninger skal være landmandens venner og allierede, og ikke hans fjender.

Et praktisk eksempel er de halmballer, som den økologiske landmand Niels Erik Jensen på Djursland ligger ud på sin kløvermark efter høst. Under halmen ligger han en sjat korn, som lokker sultne mus til. I løbet af efteråret finder musene ind under halmen, æder kornet og bygger reder og gange, hvor de bor vinteren over.

Næste forår kommer humlebierne og overtager musenes vinterbolig. De små gange er ideelle som sommerresidens for humlebier, og det er Niels Erik Jensen glad for. Det er nemlig vigtigt for ham at have humlebier på marken, for de er rigtig gode til at bestøve kløverplanterne, så de danner en masse frø, som han kan høste og sælge.

Økologiske jordbæravlere bruger samme trick til at gøre livet behageligt for humlebierne.

Kilde: Konsulent Sven Hermansen på Rådgiverbloggen på www.okologi.dk.

Jo flere år med økologi, jo flere sommerfugle

Jo flere år et landbrug bliver drevet økologisk, jo flere sommerfugle kommer der på markerne og i markskellene. Det konkluderer en gruppe svenske forskere efter at have undersøgt 40 økologiske og 20 ikke-økologiske landbrug i Skåne og Uppland.

Flest sommerfugle var der på de landbrug, der var blevet drevet økologisk i 25 år eller mere. Her var antallet af sommerfugle dobbelt så stor som på de ikke-økologiske landbrug.

I gennemsnit var der 20 procent flere arter af sommerfugle på de økologiske marker og i skellene omkring dem, sammenlignet med de ikke-økologiske. Og antallet af sommerfugle-individer var i gennemsnit 60 procent højere, hvor driften var økologisk.

På de økologiske jorde var der også 20 procent flere arter af vilde planter.

Kilde: Journal of Applied Ecology, nr. 48, 2011.

Sangfugle får mere mad, når dit brød er økologisk

Når du spiser økologisk brød, hjælper du store sangfugle som solsort, sjagger og silkehale med at overleve vinteren. Forklaringen er, at nogle af de sprøjtemidler, som de ikke-økologiske landmænd bruger, bliver blæst ud i læhegn og skovbryn. Her påvirker sprøjtemidlerne tjørnebuske, hyld og seljerøn, så buskene og træerne får færre bær. Og netop bær er mange fugles vigtigste føde om vinteren.

En rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, fortæller, at selv om landmanden kun sprøjter med 4 gram af ukrudtsmidlet metsulfuron på en én hektar stor kornmark, så er det nok til, at træerne omkring marken danner markant færre bær næste efterår.

Metsulfuron er almindeligt brugt i ikke-økologisk korn.

Kilder: Artiklen Færre bær i hegnene nå marken er sprøjtet og bogen Pesticider - påvirkninger i naturen (side 44 - 46)

Åer forurenet med det mest brugte sprøjtemiddel

Hvis du spiser økologisk, er du med til at skåne de danske åer for glyphosat, som er det mest brugte giftstof i dansk ikke-økologisk landbrug. Da forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i 2006 undersøgte fem danske åer for en række sprøjtemidler, fandt de glyphosat i dem alle.

Glyphosat er giftigt for ukrudt og andre planter. Stoffet bliver blandt andet solgt under navnet Roundup og bliver brugt ved dyrkning af næsten alle slags afgrøder i ikke-økologisk landbrug.

Kilde: DMU Rapport nr. 646, Vandmiljø og Natur 2006.

Spis øko-kartofler og spar naturen for op til 15 doser gift

Ikke-økologiske kartofler er den afgrøde, som danske landmænd oftest sprøjter. Afhængigt af vejret får kartoflerne en tur med sprøjten mellem 10 og 15 gange på et år. Hver gang vil en del af giften med vind og regnvand blive ført bort fra marken og ud i naturområder - skovbryn, vandhuller, søer, åer osv.

Så når du spiser økologiske kartofler i stedet for sprøjtede, sparer du naturen for 10 til 15 omgange gift.

De fleste sprøjtninger sker for at bekæmpe skimmelsvampe, der får kartoffelplanten til at visne.

I stedet for at sprøjte deres kartofler, dyrker økologiske kartoffelavlere sorter, som ikke så nemt bliver ramt af skimmel. De økologiske avlere accepterer også et mindre udbytte - til gavn for naturen.

Kilder: Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelstatistik. DLBR Landbrugsinfo: Strategi for bekæmpelse af kartoffelskimmel.  Spisekartoffel - økologisk dyrkningsvejledning. Pesticider - påvirkninger i naturen.

Din gulerod kan hjælpe naturen i vandløbene

Når du spiser økologiske gulerødder og andre økologiske grøntsager, slipper smådyr og fisk i åer og bække for en række giftstoffer. Giften bliver brugt af ikke-økologiske landmænd til blandt andet at bekæmpe insekter, der vil spise afgrøderne på marken.

Når stofferne bliver sprøjtet ud over ikke-økologiske grøntsager og andre afgrøder, bliver en del af dem skyllet ned i bække og åer med regnvand og gennem drænrør.

De mest brugte insektgifte i Danmark kommer fra en gruppe stoffer, som kaldes pyrethroider. Og pyrethroider har vist sig at have en meget stærk virkning på smådyr i åer og bække.

Mindre end en milliontedel af et gram i en liter vand er nok til at gøre det lille krebsdyr ferskvandstangloppen hyperaktiv. I denne tilstand kan den lille tangloppe ikke fange og æde nær så mange insekter, alger og plantedele, som den plejer. Til gengæld bliver den mere synlig for fisk og bliver derfor oftere selv ædt.

Da ferskvandstangloppen er et meget udbredt dyr i danske vandløb, har dens adfærd betydning for den naturlige balance mellem forskellige dyrearter i åen eller bækken.  

Kilder: Bekæmpelsesmiddelstatistikken 2009 (Miljøstyrelsen), Middeldatabasen og bogen Pesticider - påvirkninger i naturen (side 37 - 43).

Pris til økologisk fiskesø

Danmarks første økologiske lystfiskersø - Bjerrely Fiskesø - blev i 2011 hædret med Green Cities miljøpris på 50.000 kr.

Dommerkomitéen lagde vægt på, at Bjerrely Fiskesø er Danmarks første fiskesø med økologiske fisk, og at der i projektet er tænkt i bæredygtige helheder og sammenhænge.

"At tænke på økologi i forbindelse med en fiskesø kan være til inspiration for andre, og fiskesøen vil både kunne give naturoplevelser og fremme miljøbevidsthed," udtaler Susanne Herfelt, der er vicedirektør i Danmarks Naturfredningsforening og medlem af dommerkomitéen.

Green Cities er et samarbejde mellem en række kommuner, der vil gøre en ekstra indsats for miljøet.

Kilde: www.greencities.dk og http://www.bjerrely.dk/

70 procent mere blomstring med økologi

"Da Oremandsgaard Gods på Sydsjælland blev lagt om til økologisk drift, steg blomstringen hos de vilde planter mellem markerne med hele 70 procent. Insekter som sommerfugle og svirrefluer reagerede positivt på den øgede forekomst af blomster, og en række insekter blandt både planteædere og rovdyr gik frem i antal.

Det kunne vi konstatere, da jeg i årene omkring år 2000 var med til at undersøge konsekvenserne af reduceret eller ingen brug af pesticider i landbruget.

Der er ingen tvivl om, at økologisk drift på markerne generelt har en meget positiv virkning på den omgivende natur".

Peter Esbjerg, professor ved Københavns Universitets Biovidenskabelige Fakultet.

Rigere grøftekanter med økologi

"Du kan gå ud i en hvilken som helst grøftekant og se forskellen på økologisk og ikke-økologisk landbrug. Hvis grøften ligger ved en økologisk mark, har den en varieret flora. Men hvis den ligger ved en almindelig mark, giver påvirkningen af sprøjtemidler og gødningsstoffer en meget mere ensformig grøftekant med få arter.

Hvis der bliver brugt mange sprøjtemidler på marken, er det stort set kun gold hejre, blød højre og burresnerre, der kan overleve i grøftekanten. Og hvis der er mange gødningsstoffer, får du tætte samfund af vild kørvel og brændenælde i grøftekanten".

Jan Kjærgaard, naturvejleder, Naturstyrelsen, Søhøjlandet.

Målet er 100 procent økologi

I et hæfte om landbrugspolitik skriver Danmarks Naturfredningsforening:

Målet er et 100 procent økologisk landbrug. Det kræver en omlægning af både planteavl og husdyr­produktion inden for maksimalt 30 år. Gevinsterne ved økologisk landbrug er betydelige:

• 30 procent mere biodiversitet (det vil sige 30 procent flere arter vilde dyr og planter, red.) på de økologisk drevne arealer.
• Ingen udvaskning af pesticider (sprøjtegifte, red.).
• Mindre udvaskning af kvælstof (gødning, red.) fra kvægbrug.
• Mindre CO2-udledning pr. hektar (det vil sige mindre belastning af klimaet, red.).
• Bedre klimatilpasning med større binding af kulstof i jorden.
• Mindre husdyrproduktion - mindre udledning af metan (metan er en stærk drivhusgas, red.).

Kilde: Fremtidens landbrug i balance med natur og miljø.

Flere vilde planter giver flere dyr

"Antallet af arter af vilde planter og dyr er meget højere, når landbruget drives økologisk. Og det er jo en stor fordel, ikke mindst for en naturflipper som mig. Dansk landbrug lider generelt under mangel på biodiversitet, men man ved, at der med økologi er flere forskellige planter omkring markerne. Og når der er flere planter, er der også flere fugle og andre dyr".

Sebastian Klein, bl.a. kendt som Dr. Pjuskebusk i tv-programmet Naturpatruljen og fra julekalenderen Sebastians Jul, begge sendt på DR1.

Foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR.

66 undersøgelser: Økologi giver mere natur

Er det virkelig sandt, at økologi er godt for naturens vilde planter og dyr? Det spørgsmål stillede en gruppe britiske forskere sig selv i 2003. For at finde svaret gik de i gang med en systematisk gennemgang af alle de tidligere videnskabelige undersøgelser, som de kunne finde fra hele verden, med sammenligning af naturen på økologiske og ikke-økologiske landbrug.

Resultatet var, at 66 ud af i alt 76 undersøgelser viste, at økologisk drift har en positiv effekt på naturen.

I den opsamlende artikel Does organic farming benefit biodiversity? har forskergruppen blandt andet disse konklusioner:

• Syv ud af ni undersøgelser af fuglelivet viste, at der er flere fugle på økologiske marker end på ikke-økologiske. De to sidste viste et neutralt resultat.
• De to undersøgelser, der var lavet af udbredelsen af pattedyr, viste begge en positiv effekt af økologi. Blandt andet så forskerne over dobbelt så mange flagermus over økologiske marker som over ikke-økologiske.
• 13 ud af 15 undersøgelser af vilde planter viste en større rigdom af plantearter på økologiske arealer. Også her viste de to sidste et neutralt resultat.

Også en gruppe svenske forskere har læst alt hvad de kunne finde af videnskabelige undersøgelser af forholdet mellem økologi og natur.

Deres konklusion var, at der i gennemsnit er 50 procent flere vilde planter, insekter, fugle og andre dyr på og mellem markerne, når et landbrug dyrkes økologisk, sammenlignet med landbrug drevet med sprøjtemidler og kunstgødning.

Kilder: Does organic farming benefit biodiversity? i tidsskriftet Biological Conversation, Volume 122, 2005 og Journal of Applied Ecology, Volume 42, 2005.

Økologi giver biologisk mangfoldighed

"På min ejendom på 25 hektar kan jeg dagligt se, hvordan økologisk drift tillader en stor biologisk mangfoldighed - det man også kalder biodiversitet. F.eks. havde vi sidste vinter tre flokke agerhøns med i alt omkring 30 fugle. Det er helt enestående for en ejendom af denne størrelse og en kilde til stor fornøjelse og glæde for os. Vi har også hvert år et ynglende par af bynkefugl. De fouragerer ude i marken, og det er udelukkende på grund af den økologiske driftsform, at de kan finde de insekter derude, som de har brug for".

Kjeld Hansen, journalist, forfatter til bl.a. flere bøger om Danmarks natur og økologisk landmand på Stevns.

Økologi beskytter naturens små oaser

Drysset ud over det danske landskab ligger små oaser for det vilde plante- og dyreliv: Vandhuller, læhegn, gravhøje og andre udyrkede pletter. Den slags steder, som biologerne omtaler som små biotoper, er uhyre vigtige for naturens mangfoldighed af arter, kaldet biodiversiteten.

Økologisk landbrug spiller en særlig rolle for beskyttelsen af de små biotoper, påpeger Tommy Dalgaard, forskningsleder ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet.

Hans begrundelse er, at økologisk landbrug sparer de små biotoper for påvirkning fra sprøjtemidler, og at der ofte er mindre belastning med gødningsstoffer fra økologiske arealer. Begge dele er godt for livet i de små biotoper mellem landbrugets marker.

Kilde: Landbrugsavisen 5. februar 2010.

Økologi gavner vandløb

I mange vandløb bliver det naturlige dyreliv ramt af de pesticider (sprøjtemidler), der bliver brugt i ikke-økologisk landbrug. Især visse insektmidler udgør en risiko for livet i vandløbene, påpeger Nikolai Friberg, forskningschef ved Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

"Danske undersøgelser har vist øget dødelighed, ændret adfærd og nedsat fødesøgningsaktivitet hos smådyr ved koncentrationer af insektmidler i den størrelsesorden, der er fundet i vandløb. Landbrugsdrift uden pesticider vil ikke påvirke vandmiljøet på denne måde og vil fjerne risikoen for utilsigtede skadevirkninger", siger Nikolai Friberg.

Økologiske dambrug bedre for naturen

Økologiske dambrug skal overholde en række regler, som adskiller dem fra andre dambrug, og som sikrer, at naturen omkring dambruget ikke lider overlast.

Økologi-reglerne for dambrug siger blandt andet:

• Vilde fisk skal altid kunne svømme forbi dambruget i det naturlige vandløb.
• Det vand, som dambruget udleder, skal indeholde så få næringsstoffer og så meget ilt, at naturens dyr og planter ikke tager skade.
• På et økologisk dambrug må der ikke anvendes lige så mange og skrappe kemikalier til rengøring, som der må på andre dambrug.

Kilde: Dansk Økologisk Fiskeopdræt og Bekendtgørelse om Økologisk Akvakulturbrug.

Se også Fakta om økologiske fisk under Økologiske dyr har bedre leveforhold.

Økologi styrker jordens frugtbarhed

De økologiske landmænd gøder jorden med naturlig gødning fra dyr og planter, og på den måde styrker de jordens frugtbarhed - også på langt sigt. Derimod bliver jorden i det lange løb mindre frugtbar af at blive gødet med den fabriksproducerede kunstgødning, som ikke-økologiske landmænd bruger. Det konkluderer tre forskere fra University of Illinois i USA efter at have undersøgt den langsigtede virkning af gødningen.

Brug af kunstgødning leder frem til en ond cirkel, hvor faldet i jordens frugtbarhed fører til brug af endnu mere kunstgødning, hvilket får frugtbarheden til at falde yderligere, siger de tre forskere. Allerede i dag har den onde cirkel ført til stagnation eller fald i høstudbyttet af korn i Asien.

Kilde: Synthetic Nitrogen Fertilizers Deplete Soil Nitrogen: A Global Dilemma for Sustainable Cereal Production. Journal of Environmental Quality, nr. 38, 2009.

Flere vilde blomster med økologi

Jo længere tid et landbrug er blevet dyrket økologisk, jo flere vilde plantearter er der i de levende hegn mellem markerne. Det konstaterede seniorforsker Beate Strandberg fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), da hun i sommeren 2008 undersøgte hegnene på en række økologiske og konventionelle (det vil sige ikke-økologiske) landbrug.

"På den fede lerjord fandt vi i gennemsnit 33 forskellige plantearter i hegnene på de konventionelle bedrifter og 52 på de økologiske. Hvor jorden er sandet, var tallene 22 på de konventionelle og 40 arter på de økologiske bedrifter", fortæller hun.

Især er der flere forskellige blomstrende urter i de økologiske hegn. Det betyder, at der også er mere pollen og nektar, som bier og andre insekter lever af.

Så mange slags vilde planter er der i hegnene på økologiske (til venstre) og ikke-økologiske landbrug (til højre) på sandet jord:

Økologien skal udvikles til gavn for naturen

"Der er ingen tvivl om, at økologisk landbrug giver en større biodiversitet på og omkring de dyrkede arealer. Økologisk landbrug redder ikke i sig selv naturen i dag, men efter min mening kan og bør økologien udvikles, så den både bliver mere produktiv og i højere grad også kommer til at omfatte natur- og landskabsbeskyttelse. Det vil være en rigtig god vej til en rigere natur".

Michael Stoltze, biolog, skribent, forfatter til flere bøger om Danmarks natur.

Flere bier til at bestøve blomsterne

Når en landmand dyrker sin jord økologisk, kommer der flere vilde blomster omkring markerne. De vilde blomster danner pollen, som er føde for bier. Derfor kommer der flere bier, som kan bestøve blomsterne, og så kommer der flere blomster. En god ring er dannet.

Ifølge websitet Videnskab.dk har forsøg i Tyskland vist, at både den samlede bi-befolkning og antallet af bi-arter stiger, jo større det økologiske areal er.

Forskerne bag undersøgelsen vurderer, at hvis økologien vokser fra 5 til 20 procent af Tysklands landbrugsareal, så vil antallet af arter af bier stige med 50 procent. Samtidig vil mængden af enlige vilde bier og humlebier stige med henholdsvis 60 og 150 procent.

Kilde: www.videnskab.dk > Blogs > Økobloggen.

Et renere hav

Alle planter har brug for kvælstof som næring, og derfor anvender både økologiske og ikke-økologiske landmænd kvælstofholdig gødning. For økologerne vil det i praksis sige gødning fra husdyr eller planter. Men hvis der kommer for meget kvælstof ud på markerne, fører det til forurening og iltsvind i havet. Af hensyn til vandmiljøet gælder det altså om at spare på kvælstoffet.
Økologiske landmænd med malkekvæg udleder 25-40 kg mindre kvælstof pr. hektar til vandmiljøet, sammenlignet med deres ikke-økologiske kolleger. Det vil sige, at når vi køber økologiske mejeriprodukter i stedet for ikke-økologiske, bliver hav og fjorde renere.
Kilde: 'Udvikling, vækst og integritet - i den danske økologisektor', udgivet af forskningscenteret ICROFS i november 2008. Bogen kan læses via hjemmesiden www.foejo.dk

Fugle trives med økologisk majs

En gruppe ornitologer fra University of Nebraska i USA kunne tælle mange flere fugle på 15 økologiske majsmarker end på 15 ikke-økologiske marker med majs, da de lavede en sammenlignende undersøgelse.

Mere præcist så ornitologerne 51 forskellige arter af fugle på de økologiske marker, og kun 39 på de ikke-økologiske. Og på de økologiske marker var antallet af fugle i gennemsnit 2,6 gange højere end på de andre marker.

Ornitologerne vurderer, at forskellene først og fremmeste skyldes, at der er mere ukrudt på de økologiske marker og dermed mere føde for fuglene.

Kilde: Conservation Biology, Volume 16, 2002.

Projektet er støttet er støttet af EU og Fødevareministeriet

Opret Kommentar

Fornavn

Efternavn

Email

Gentag Email

Skriv viste ord