Udviser dyrene tegn på sygdom skal de behandles hurtigst muligt og det er tilladt at anvende syntetiske medicinpræparater til bekæmpelse af sygdom. Findes der egnede homøopatiske præparater, skal de imidlertid anvendes frem for syntetisk fremstillet medicin.

Syntetiske præparater tilladt, men homøopati foretrækkes

Mange økologiske landmænd bruger homøopatiske præparater, urter og planteudtræk og der er en stigende interesse for de alternative behandlingsformer. Landmanden må selv anvende de alternative præparater.

Forud for en medicinsk behandling skal der være stillet en diagnose af en dyrlæge og det er dyrlægen som skal foretage behandlingen. Der er to gange normal tilbageholdelsespligt på produkter fra økologiske dyr, som er blevet medicinsk behandlet. Mælken fra en ko, der er blevet behandlet med antibiotika med en normal tilbageholdelsestid på fire dage må for eksempel ikke leveres til mejeriet før der er gået 8 dage fra behandlingens afslutning.

Landmanden skal sørge for at føre logbog over de enkelte dyr over de medicinske behandlinger, som dyrene har fået og Plantedirektoratet kontrollerer, at tilbageholdelsesfrister på mælk og kød er overholdt. Dyr der har fået mere end tre behandlinger inden for et år skal omlægges på ny.

Kilder:

Torkild Nissen, Fagligt Team, Økologisk Landsforening

Økologi er maksimal sikkerhed mod kogalskab

Kogalskab er en dødelig sygdom, der angriber hjernen i kvæg. Kogalskab kaldes også BSE (Bovin Spongiform Encephalopati). En ko kan blive ramt af kogalskab, hvis den æder foder med kød- og benmel, som stammer fra et smittet dyr. Økologiske køer kan rammes af sygdommen ligesom alle andre køer. Men fordi de økologiske regler er baseret på idéen om et landbrug tæt på det naturlige, er risikoen for BSE hos en økologisk ko endnu mindre end hos en konventionel.

Den økologiske tankegang kom blandt andet til udtryk, da økologerne meget tidligt holdt op med at fodre deres kvæg med kød- og benmel. Endnu er der ikke noget sted i verden fundet BSE hos en ko, der har levet hele livet under økologiske forhold. Men der har været BSE-tilfælde blandt køer, der er blevet lagt om til økologi, efter de først har levet konventionelt. De er efter al sandsynlighed blevet smittet, før de blev lagt om.

BSE angriber hjernen

Kogalskab kan via smittet oksekød overføres til mennesker og hos os forårsage en variant af Creutzfeldt-Jacobs sygdom, CJD. Denne variant af CJD rammer især mennesker under 30 år. Men også ældre personer kan smittes. Sygdommen er uhelbredelig og fører til døden.

Indtil nu er cirka 90 englændere og et par franskmænd og irere blevet ramt af denne variant af CJD.
Da der kan gå mange år fra et menneske er smittet, til sygdommen bliver synlig, vil antallet af CJD-tilfælde formentlig stige en del år endnu; selv om det lykkes at stoppe smittens udbredelse. Dermed vil sygdommen også kunne slå ned i Danmark, selv om det ikke er sket før.

Der er mange ting, forskerne stadig ikke har fundet ud af om BSE. De ved dog, at sygdommen skyldes at nogle naturlige proteiner i hjernen, kaldet prioner, bliver omdannet. De omdannede prioner ændrer hjernevævet til en svampeagtig struktur. En syg prion kan smitte en rask. Derfor kan en ko blive ramt af BSE, hvis den æder foder med kød- og benmel fra syge artsfæller. Sygdommen kan være opstået ved mutation (ændring) af en lignende sygdom hos får, scrapie. Scrapie smitter normalt hverken kvæg eller mennesker.

En epidemi

Det første tilfælde af BSE blev fundet hos engelske køer i 1984. Siden da har sygdommen ramt over 180.000 stykker kvæg i Storbritannien. Epidemien toppede i 1992, derefter har der været færre tilfælde år for år. Eksperterne forventer, at det vil lykkes at udrydde BSE i løbet af nogle år. Næst-værst ramt er Irland med cirka 500 tilfælde gennem årene. Også andre europæiske lande har haft en del tilfælde. I Danmark er der indtil maj 2003 fundet 12 køer med BSE.

Oksekød er generelt fri for kogalskab

Siden faren for BSE og de sandsynlige smitteveje blev kendt for nogle år siden, er der indført en række nye regler og procedurer, som gør, at alt oksekød på det danske marked i dag må formodes at være frit for BSE. Siden 1990 har det været forbudt at anvende kød- og benmel fra kvæg og andre drøvtyggere i foder til drøvtyggere (kvæg, får og geder). I 1997 blev det forbudt at bruge nogen form for kød- og benmel i foder til drøvtyggere. I januar 2001 blev forbuddet midlertidigt udvidet til at omfatte alle dyr. Indtil videre kommer der altså slet ikke kød- og benmel ud på nogen landbrugsbedrifter.

I 2000 blev indført nye slagtemetoder, som blev yderligere skærpet i 2001. De sikrer, at de dele af et kreatur, hvor der kan være smitstoffer, destrueres. Alle slagtede kreaturer over 30 måneder testes, før kødet bliver solgt.

Økologi giver ekstra sikkerhed

Forskellige faktorer gør, at risikoen for BSE er ekstra lille i økologisk kød. Allerede i 1989 indførte de økologiske landmænd selv et forbud mod alle slags kød- og benmel i foder til økologisk malkekvæg. I 1992 kom forbuddet med i statens regler og kom til at gælde alle økologiske drøvtyggere. Først fem år senere kom et tilsvarende forbud for ikke-økologiske dyr. Leverandørerne af økologisk foder er underlagt en skrappere kontrol end leverandørerne af almindeligt foder. Kravene til deklarationen af økologisk foder er større. Endnu er der ikke fundet BSE hos en ko, der har været økologisk fra fødsel til slagtning. Sygdommen er dog blevet fundet hos køer der som kalve var konventionelle, men senere blev lagt om til økologi.