
Økologiske grise i fold.Foto: Colourbox.com
Der er omkring 150 økologiske svinebesætninger i Danmark. I 2008
blev der slagtet godt 90.000 økologiske svin. Prisen på økologisk
svinekød er noget højere end på konventionelt svinekød. Det skyldes
bl.a., at den økologiske produktion er dyrere, fordi det kræver
mere tid. Foderet er også mere tidskrævende og dyrere at dyrke og
købe.
Alle økologiske svin skal leve løsgående. Det er forbudt at
klippe hale og tænder på økologiske grise.
I svineavlen skelner man mellem to produktioner: smågrise og
slagtesvin.
Økologiske søer og smågrise
Ornen parer sig med soen 3 måneder, 3 uger og
3 dage før smågrisene fødes. Insemination er tilladt og bruges i et
vist omfang, mens behandling med hormoner ikke er tilladt. Soen
bygger sin rede, kort tid før hun skal føde smågrisene. Det er
vigtigt, at hun er i god kondition, kan bevæge sig frit og har
rigeligt med halm til rådighed.
Smågrisene lever og patter hos soen, indtil de er mindst 40
dage. Danske økologer har i 2009 indgået en frivillig
brancheaftale, som betyder, at smågrise først må vænnes fra soen,
når de er 49 dage gamle. Soens mælk giver smågrisene stor
modstandskraft og en sund fordøjelse. Det gør, at smågrisene klarer
sig godt, når de flyttes fra soen og bliver til slagtesvin.
Søerne skal have adgang til græsarealer mindst 5 måneder hver
sommer. De økologiske søer bor i hytter på marken. Herude føder
soen sine unger. Om vinteren kan søerne holdes i stald med halm.
Men langt de fleste lever på friland hele livet.
Til sammenligning lever almindelige konventionelle svin - både
søer og grise - indendørs i en stald hele livet. De konventionelle
grise må også tages fra soen, allerede når de er 3 uger gamle.
Ø-mærkede slagtesvin
For at kunne blive Ø-mærket skal slagtesvin
leve hele deres liv under økologiske produktionsforhold.
Alle økologiske slagtesvin skal have adgang til udendørsarealer.
Staldene skal være forsynet med ren og tør strøelse i en sådan
mængde, at det tilpasser sig svinets krop, når det ligger ned. De
arealer, svinene har adgang til, skal i det hele taget være
indrettet sådan, at dyrene kan få opfyldt deres naturlige
adfærdsbehov. Slagtesvinene skal have fri adgang til grovfoder
efter ædelyst.
Naturligt grovfoder og kraftfoder
Økologiske grise er de eneste grise i Danmark, som skal have
grovfoder. Grovfoder er f.eks. græs, ensilage og rodfrugter. Halm
betragtes ikke som grovfoder til grise.
Grisenes maver ligner meget menneskenes. Det er derfor vigtigt
for grisenes fordøjelse, at foderet indeholder mange fibre. Fibrene
nedsætter også risikoen for, at grisene får mavesår. Den direkte
adgang til grovfoderet betyder, at grisene kan udfolde deres
naturlige adfærd. De søger selv efter føden i stedet for bare at få
den serveret.
Udover grovfoder får grisene også kraftfoder hver dag.
Kraftfoder kan være byg, hvede, havre, raps og majs, der indeholder
meget energi og protein. Det er vigtigt for opbygningen af kroppen
og for søernes produktion af mælk.
Det økologiske grisefoder må ikke indeholde: antibiotiske
vækstfremmere, andre former for lægemidler, farvestoffer,
konserveringsmidler, ammoniak, syntetiske aminosyrer, aromastoffer
og genmodificerede organismer. Indtil udgangen af 2009 skal mindst
90 % af den samlede mængde foder være dyrket økologisk. I 2012 skal
alt foder til økologiske grise være 100 % økologisk.
Transport og slagtning
Danske økologer har opstillet en række særlige
krav til transport og slagtning af danske økologiske dyr. Kravene
betyder blandt andet, at transportvogne skal være udstyret med lift
og skridsikkert underlag. Det betyder også, at den samlede
transporttid ikke må overskride 8 timer.
Læs mere om de nye brancheaftaler
Fakta om økologisk svineproduktion