Økologiske kvægproducenter gør hvad de kan for at sikre, at dyrene har det godt. Det indbefatter blandt andet narresutter og ammetanter, blødt hø, lys og skygge og masser af økologisk grovfoder.

God plads i staldene

Indretning af stalde har stor indflydelse på køernes trivsel og graden af dyrevelfærd. I økologisk produktion forsøger vi at indrette staldene, så køerne får mulighed for at udføre deres naturlige adfærd. Det er for eksempel vigtigt, at køerne kan passere hinanden uden at komme i slagsmål.

En økologisk ko skal som minimum have 6 m2 plads til rådighed i fællesboksen. En økologisk kalv under 100 kilo skal som mindst have 1½ m2. Dyrene skal også have adgang til et rent, tørt og blødt leje med naturlig strøelse (f.eks. halm). Et godt mål for lejets kvalitet er, at man selv har lyst til at lægge sig i det.

På græs om sommeren

Alle økologiske dyr skal have adgang til motion. Derfor må dyrene ikke bindes (frem til år 2010 må køer i eksisterende bindestalde dog godt bindes). Der skal være rigelig lys og luft i stalden, når dyrene er inde. Når dyrene er ude, skal der være adgang til læ og skygge.

Alle økologiske kreaturer over fire måneder kommer på græs fra den 15. april til den 1. november. Dyrene skal være på græsningsarealet minimum 6 lyse timer dagligt. Hvorvidt dyrene kommer på græs afhænger dog af om vejrforholdene og dyrenes fysiske kondition tillader det. Syge kreaturer kan i perioder opholde sig på stald, men det skal fremgå af logbogen. Efter den 1. september er det ikke nødvendigt at lukke kalve under ½ år på græs. Det har nemlig vist sig, at yngre dyr kan mistrives ude på den årstid.

Her kan du læse mere om, hvordan økologerne markerer den årlige begivenhed, Økodag, hvor dyrene slippes ud på græs (evt. link til økodag).

Kvægavl

Økologer skal vælge racer, der ikke giver for mange problemer og som passer til den måde, produktionen er indrettet. Det er for eksempel forbudt at anvende racen belgisk blåhvidt kvæg i økologisk produktion. Racen har gennem avlsarbejde udviklet så stor lårmuskulatur, at koen i mange tilfælde ikke er i stand til at kælve (føde) naturligt uden kejsersnit. Kvægracen er altså fremavlet uden hensyn til den del af sundheden.

Narresutter og ammetanter

Når koen har kælvet, skal koen og kalven gå sammen minimum et døgn efter fødslen. Hvis ikke kalven går sammen med moderen eller en ammetante i de første to måneder af dens liv, skal den have tilfredsstillet sit suttebehov med en narresut. Mange økologiske mælkeproducenter har indført ammetanter, som typisk går med 3-4 kalve, som de forsyner med mælk. Landmanden skal sikre sig at alle kalve kommer til patten, men ellers er det ammetanten, som sørger for kalvens fodring.

Rent økologisk foder

Kvægets ration af foder skal bestå af minimum 60 % grovfoder som for eksempel græs, ensilage, halm eller roer. Foderet skal være 100 % økologisk dyrket. Udover grovfoder, får kvæg også kraftfoder. Kraftfoder kan være byg, hvede, havre, raps, majs og indeholder meget energi og protein. Økologiske kalve skal have naturligt mælk i minimum 90 dage efter fødslen. Mælken er kalvens naturlige foder. Rigelig mælk er med til at sikre kalvens trivsel.

Sunde kvæg uden stress

Princippet i det økologiske landbrug er at forebygge sygdomme i stedet for at behandle. De økologiske køer har de samme sygdomme som i konventionelle besætninger, men er generelt mindre syge. Det kan hænge sammen med, at dyrene ikke bliver presset til høje ydelser, som stresser dem og nedsætter deres immunforsvar. Økologiske køer har derfor en mindre mælkeydelse og økologiske slagtedyr en lavere tilvækst.

Generelt skal syge dyr behandles. Den økologiske landmand må kun behandle dyr, når en dyrlæge har stillet en diagnose. Økologerne har ikke mulighed for selv at efterbehandle syge dyr på over ½ år med medicin. Et dyr, der er blevet behandlet med medicin, skal tilbageholdes fra slagteriet i dobbelt så lang tid i en økologisk besætning som i en konventionel besætning. Når et dyr er blevet behandlet mere end tre gange inden for et år, skal det omlægges på ny, før det kan sælges som økologisk.

Økologiske kvægproducenter skal føre en logbog over samtlige behandlinger på besætningens dyr. I logbogen skal producenten angive dyrenummer, sygdom, behandling og tilbageholdelsesfrist. Plantedirektoratets kontrollører gennemgår logbogen ved det årlige kontrolbesøg og sammenholder den med slagtedatoerne på dyrene.

Ordforklaring:

Narresut: En sut til kalve.

Ammetante: En ko som landmanden lader kalve som ikke er koens egne die hos.

Kilde: Økologisk oksekød - fra bonde til bundlinje; udgivet af LØK, Landsforeningen af Økologiske Kødproducenter

Fakta om økologisk kvægproduktion