Køer på eng.Foto: Colourbox.com
Som Øko-ven bliver du en del af et landsdækkende fællesskab med økologien som omdrejningspunkt.
Det overordnede budskab er ret enkelt:
WE LOVE ØKO! Og sammen gør vi en økologisk forskel!
Øko-ven er en ligetil og økonomisk
overkommelig måde at bakke op om økologien på. Det koster 25 kr. om
måneden eller 215 kr. for et år - og betaling foregår via PBS.
God plads i staldene
Indretning af stalde har stor indflydelse på køernes trivsel og
graden af dyrevelfærd. I økologisk produktion forsøger vi at
indrette staldene, så køerne får mulighed for at udføre deres
naturlige adfærd. Det er for eksempel vigtigt, at køerne kan
passere hinanden uden at komme i slagsmål.
En økologisk ko skal som minimum have 6 m2 plads til rådighed i
fællesboksen. En økologisk kalv under 100 kilo skal som mindst have
1½ m2. Dyrene skal også have adgang til et rent, tørt og blødt leje
med naturlig strøelse (f.eks. halm). Et godt mål for lejets
kvalitet er, at man selv har lyst til at lægge sig i det.
På græs om sommeren
Alle økologiske dyr skal have adgang til
motion. Derfor må dyrene ikke bindes (frem til år 2010 må køer i
eksisterende bindestalde dog godt bindes). Der skal være rigelig
lys og luft i stalden, når dyrene er inde. Når dyrene er ude, skal
der være adgang til læ og skygge.
Alle økologiske kreaturer over fire måneder kommer på græs fra
den 15. april til den 1. november. Dyrene skal være på
græsningsarealet minimum 6 lyse timer dagligt. Hvorvidt dyrene
kommer på græs afhænger dog af om vejrforholdene og dyrenes fysiske
kondition tillader det. Syge kreaturer kan i perioder opholde sig
på stald, men det skal fremgå af logbogen. Efter den 1. september
er det ikke nødvendigt at lukke kalve under ½ år på græs. Det har
nemlig vist sig, at yngre dyr kan mistrives ude på den årstid.
Her kan du læse mere om, hvordan økologerne markerer den årlige
begivenhed, Økodag, hvor dyrene slippes ud på græs (evt. link til
økodag).
Kvægavl
Økologer skal vælge racer, der ikke giver for
mange problemer og som passer til den måde, produktionen er
indrettet. Det er for eksempel forbudt at anvende racen belgisk
blåhvidt kvæg i økologisk produktion. Racen har gennem avlsarbejde
udviklet så stor lårmuskulatur, at koen i mange tilfælde ikke er i
stand til at kælve (føde) naturligt uden kejsersnit. Kvægracen er
altså fremavlet uden hensyn til den del af sundheden.
Narresutter og ammetanter
Når koen har kælvet, skal koen og kalven gå sammen minimum et
døgn efter fødslen. Hvis ikke kalven går sammen med moderen eller
en ammetante i de første to måneder af dens liv, skal den have
tilfredsstillet sit suttebehov med en narresut. Mange økologiske
mælkeproducenter har indført ammetanter, som typisk går med 3-4
kalve, som de forsyner med mælk. Landmanden skal sikre sig at alle
kalve kommer til patten, men ellers er det ammetanten, som sørger
for kalvens fodring.
Rent økologisk foder
Kvægets ration af foder skal bestå af minimum
60 % grovfoder som for eksempel græs, ensilage, halm eller roer.
Foderet skal være 100 % økologisk dyrket. Udover grovfoder, får
kvæg også kraftfoder. Kraftfoder kan være byg, hvede, havre, raps,
majs og indeholder meget energi og protein. Økologiske kalve skal
have naturligt mælk i minimum 90 dage efter fødslen. Mælken er
kalvens naturlige foder. Rigelig mælk er med til at sikre kalvens
trivsel.
Sunde kvæg uden stress
Princippet i det økologiske landbrug er at
forebygge sygdomme i stedet for at behandle. De økologiske køer har
de samme sygdomme som i konventionelle besætninger, men er generelt
mindre syge. Det kan hænge sammen med, at dyrene ikke bliver
presset til høje ydelser, som stresser dem og nedsætter deres
immunforsvar. Økologiske køer har derfor en mindre mælkeydelse og
økologiske slagtedyr en lavere tilvækst.
Generelt skal syge dyr behandles. Den økologiske landmand må kun
behandle dyr, når en dyrlæge har stillet en diagnose. Økologerne
har ikke mulighed for selv at efterbehandle syge dyr på over ½ år
med medicin. Et dyr, der er blevet behandlet med medicin, skal
tilbageholdes fra slagteriet i dobbelt så lang tid i en økologisk
besætning som i en konventionel besætning. Når et dyr er blevet
behandlet mere end tre gange inden for et år, skal det omlægges på
ny, før det kan sælges som økologisk.
Økologiske kvægproducenter skal føre en logbog over samtlige
behandlinger på besætningens dyr. I logbogen skal producenten
angive dyrenummer, sygdom, behandling og tilbageholdelsesfrist.
Plantedirektoratets kontrollører gennemgår logbogen ved det årlige
kontrolbesøg og sammenholder den med slagtedatoerne på dyrene.
Ordforklaring:
Narresut: En sut til kalve.
Ammetante: En ko som landmanden lader kalve som
ikke er koens egne die hos.
Kilde: Økologisk oksekød - fra bonde til bundlinje;
udgivet af LØK, Landsforeningen af Økologiske Kødproducenter
Fakta om økologisk kvægproduktion