Racevalg, indretning af hønsehus og hønsegård og sammensætning af foder er eksempler på områder, hvor de økologiske avlere sætter ind for at højne dyrevelfærden hos økologiske høns og kyllinger.

Økologiske æg og kyllinger

Man må kun markedsføre æg og fjerkræ som økologiske, hvis dyrene er sat ind i en økologisk produktion, inden kyllingerne er tre dage gamle. Næbbet på kyllingerne/hønnikerne må ikke trimmes - de må ikke være klippet eller slebet.

De typiske fjerkræ i økologisk produktion er kyllinger og høns til kød- og ægproduktion. Produktionen af økologiske gæs, ænder og kalkuner er endnu ganske lille. I æg- og kyllingeproduktion skelnes mellem æglæggende høns og slagtekyllinger.

Økologiske høns - dem der lægger æg

Jo mere hønsene skraber, og jo mere grovfoder de æder, jo færre æg lægger de. Det er den pris, de økologiske avlere må betale for at opnå den økologiske kvalitet. Det er derfor, at de økologiske æg er lidt dyrere end konventionelt producerede æg.

De økologiske hønseproduktioner begrænser ikke hønsenes velfærd i samme grad som systemer, hvor hønsene går i bure eller på netgulv. Økologiske høns skal gå på strøet gulv (højst seks høner pr. m2) og have adgang til det fri (mindst fire m2 pr. høne). De mange avlere har også haner i flokken. De økologiske hønsehuse og hønsegårde tilgodeser hønsenes fire naturlige adfærdsformer nemlig:

• social adfærd (være omgivet af andre høns i et socialt mønster)
• forplantningsadfærd (parre sig, bygge rede, yngelpleje)
• fødesøgningsadfærd (skrabe)
• komfortadfærd (støvbade, pudse fjer mm.)

Rolig dansk race fra en svunden tid

Udviklingen i sektoren for fjerkræ er gået mere og mere i retning af stor drift. Der findes få hønseracer, som kan lægge mange æg. De altdominerende racer til æglægning er Isa Brown og Brun Lohmann. Det er racer, som lægger mange æg, men som ikke egner sig så godt til økologisk opdræt, hvor hønsene går frit i store flokke. Det fører indimellem til fjerpilning og sågar kannibalisme.

I Danmark har mange økologer de sidste år forsøgt sig med Hellevad-hønen. Racen har aner tilbage til svundne tiders danske hønsegårde. Hellevad-hønen er lidt tungere og lægger cremefarvede æg. I kraft af størrelsen er den ikke så sårbar over for svingende foderkvaliteter, som de andre racer. Hellevad-hønen er meget rolig og ikke så kontaktsøgende. Tilsyneladende søger den heller ikke den negative kontakt, som giver sig udslag i fjerpilning og kannibalisme.

Grønt foder og rigelig korn

En høne som lægger æg, har et dagligt behov på 125-130 g foder med ca. 15 % protein og et energiindhold på 11,7 MJ/kg. For de økologiske høns er det væsentligt, at energiindholdet er stort. De bevæger sig rundt hele dagen og forbrænder meget energi. Desuden vil grovfoderet optage plads for kraftfoder. Mængden af protein i foderet er ikke så afgørende. Økologiske høns producerer nemlig færre æg end konventionelle, og proteinet bruges især til at danne æg.

Hvordan man end tilrettelægger fodringen udgør korn den væsentligste del af foderet til æglæggende høner. Den store andel af korn i foderet giver mulighed for, at man i høj grad kan være selvforsynende. Hvis man selv yderligere dyrker ærter, hestebønner eller raps, kan selvforsyningen blive næsten total. Man må dog altid regne med at skulle supplere med fiskemel og mineraler. Det er vigtigt at kende hønens behov for de vigtigste aminosyrer, mineraler og fedtsyrer, hvis man selv dyrker og sammensætter foderet. Og det gør mange økologiske hønseholdere.

Hønsene skal have daglig adgang til grovfoder. Om sommeren vil grovfoderet som regel bestå af det grønne, som hønsene finder i hønsegården. Om vinteren må den økologiske landmand bruge grovfoder i form af roer, gulerødder, ensilage eller lignende. Hønen er ikke drøvtygger, men den har to store blindtarme, hvor der foregår en mikrobiel forgæring. De seneste forskningsresultater fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug viser, at grovfoder er et godt fodertilskud. Det er godt for hønerne at lægge æg på og kan give en god økonomi. Specielt gulerødder lader til at være et godt hønsefoder. Hønsene bruger også længere tid på at æde grovfoder. Så er der mindre tid til "narrestreger" som at pille fjer, hakke æg og forsøge at bryde ud af hønsegården.

Økologiske kyllinger - dem du spiser

En økologisk slagtekylling er en kylling, som er vokset op under økologiske forhold, hvor regler for økologisk kyllingeproduktion er overholdt. Racevalg er én af mange faktorer, som har indflydelse på hønsenes velfærd. Økologiske landmænd forsøger sig løbende med forskellige racer for at finde de høns, der trives bedst. Racevalg er én af mange faktorer, som har indflydelse på hønsenes velfærd.

I bekendtgørelsen for økologisk produktion af slagtekyllinger står der, at kyllingen skal være langsomvoksende. Herved kan den økologiske kyllingeavler undgå de problemer, der kan opstå ved for hurtig vækst. Her vokser kroppene så hurtigt, at benene til sidst ikke kan bære dem. Økologiske kyllinger skal mindst være 63 dage gamle når de slagtes. Typisk er de mellem 63 og 81 dage gamle afhængigt af, hvilken race der bruges. En konventionel kylling bliver typisk slagtet efter 40 dage.

Produktion af økologiske kyllinger

Kyllingerne ankommer: De små kyllinger ankommer fra rugeriet, når de er få dage gamle. Der er både hane- og hønekyllinger i flokken, som højest må være på 4800 stk. Når kyllingerne er ankommet til stalden, er det vigtigt, at de har de bedst mulige forhold. Den høje grad af dyrevelfærd stiller krav til staldens opvarmning, luftfugtighed og ventilation. Kyllingerne skal have nem tilgang til foder og vand, så de hurtigt kommer i gang med at æde og drikke.

Her bor kyllingerne: Kyllingerne skal have adgang til græsarealer fra de er fuldt befjerede, dog senest fra 6-ugers alderen. Hver kylling skal have mindst 4 m2. På det tidspunkt stiller kyllingerne ikke så store krav til temperaturen i stalden, og fjerene beskytter mod regnen. De kan derfor flyttes i mindre grupper ud i mobile huse, som er placeret på græsmarkerne. I de mobile huse må der højst være 16 kyllinger pr. m2 mod 10 kyllinger pr. m2 i et fast hus. Husene er åbne om natten.

Her bor de om vinteren: Fordelene ved mobile huse er store i forårs-, sommer- og efterårsmånederne. Men de uisolerede mobile huse er ikke velegnede om vinteren. Det betyder, at kyllingerne om vinteren skal opdrættes alle 63 dage i en stald, som kan opvarmes. Der findes særskilte regler for produktion af økologiske slagtekyllinger fra 1. oktober til 15. april. Da vinterhalvåret er relativt fugtigt og koldt, skal kyllingerne f.eks. holdes inde, til de er 9 uger.

Tid til at blive slagtet: Når de 81 dage er gået, er kyllingerne klar til at blive slagtet. Landmanden indfanger de økologiske kyllinger om natten, når der er ro i stalden, og kyllingerne sidder stille. Kyllingerne sættes i specielle kasser, som bliver afhentet af slagteriet.

Økologisk foderblanding og grønfoder

Foderet til de økologiske slagtekyllinger består primært af en færdiglavet økologisk foderblanding, som købes hos et foderstoffirma. Foderblandingen indeholder som regel op til 80 % korn heraf mest hvede. Fra kyllingerne er ca. 30 dage gamle, kan man selv gradvist tilsætte mere økologisk hvede til den færdige foderblanding.

Ud over foderblanding og hvede skal kyllingerne have grovfoder fra de er 3 dage gamle. Grovfoder kan være frisk, afklippet græs eller andet grønt - ikke halm. Især ensilage er kyllingerne glade for. Grønfoderet er vigtigt for kyllingens trivsel. Den giver adspredelse og mulighed for at søge føde. Kyllinger har fra naturens side behov for at bruge meget tid på selv at søge føde.

Kyllingerne kan æde store mængder grovfoder. Grønfoderet skal dog kun betragtes som et tilskud til kyllingernes foder og indgår derfor ikke direkte i beregningerne af den samlede fodersammensætning.

Fakta om økologisk ægproduktion