Forebyggelse frem for behandling er et vigtigt princip i økologisk jordbrug. Det gælder ikke mindst i bekæmpelsen af ukrudt, sygdomme og skadedyr. En sund og stærk plante kan modstå det meste.

Det økologiske princip om forebyggelse frem for behandling er helt centralt, når de økologiske afgrøder skal beskyttes mod angreb fra ukrudt, sygdomme og skadedyr. I økologisk jordbrug bruger man ingen kemiske sprøjtemidler (pesticider). Den direkte bekæmpelse kan derfor kun foregå mekanisk (maskiner som river op el.lign.) og biologisk (udsætning af nytteorganismer, svampe, insekter el. lign, der æder eller på anden måde fortrænger skadedyrene).

En sund og stærk plante kan modstå det meste
Den mest effektive forebyggelse i forhold til både ukrudt, sygdomme og skadedyr er en sund og stærk plante. Man skal derfor skabe de bedst mulige forhold for den plante, man ønsker at høste. Den skal være stærkere end de ukrudtsplanter, som den konkurrerer med om lys, vand og næringsstoffer. Hvis planten trives, viser det sig ved, at den bedre kan modstå selv betydelige sygdoms- og skadedyrsangreb.

Mekanisk bekæmpelse af ukrudt
Forebyggelse ved hjælp af fornuftigt sædskifte og jordbehandling er ikke altid tilstrækkeligt. Ofte bekæmper man også ukrudtet mekanisk. Man pløjer, harver/strigler (kører med en slags stor rive efter en traktor), radrenser, flammebehandler osv.

Ukrudtsharvning

Den vigtigste virkning ved at strigle eller ukrudtsharve i eksempelvis en kornmark er, at man tildækker de helt små ukrudtsplanter - de såkaldte kimplanter. Man taler om en blindharvning, dvs. at man harver lige inden, kornet kommer op. På den måde får kornet et lille, men vigtigt forspring i forhold til ukrudtet, som blev dækket af harvningen.

Senere, når kornet er kommet godt op, kan man igen harve ukrudtet, inden det rigtigt er kommet op mellem kornplanterne.

Ukrudtsharvning og udbyttetab
En ukrudtsharvning er altid en afvejning mellem merudbytte og udbyttetab. Man skal regne ud, hvad det koster i brændstof og arbejdstid, og hvor meget kornet bliver skadet ved en ukrudtsharvning. Det skal man så holde op imod den værdi et større høstudbytte vil have, hvis ukrudtet bliver bekæmpet.
Nogle ukrudtsarter kan betyde større udbyttetab end andre. Derfor er det vigtigt at kende til de ukrudtsarter, der er i den enkelte mark - det kan nemlig svinge meget.

Biologisk bekæmpelse af sygdomme og skadedyr
Sygdomme og skadedyr bekæmpes i praksis ikke direkte mekanisk. Der er mange flere muligheder for direkte biologisk bekæmpelse af skadedyr. De fleste fungerer bedst i væksthuse, men der findes også muligheder på friland. I væksthuset kan man fx bekæmpe bladlus med mariehøns, guldøjer, snyltehvepse m.fl. som enten æder eller snylter på bladlusene. På friland kan fx. ageruglens larver bekæmpes med et virus, som inficerer larven, så den dør.

Sygdomme kan, i praktisk økologisk jordbrug, ikke bekæmpes hverken direkte biologisk eller mekanisk, men udelukkende forebygges ved sædskifte og fornuftig jordbehandling.