Først tredje år efter omlægningen til økologi, kan årets høst af korn og foder markedsføres som 100 % økologisk. Det er bare en af de mange regler, der sikrer, at du som forbruger kan regne med, at en vare, der har fået det røde Ø-mærke, virkelig er økologisk.

Det høstede korn eller foder er en meget vigtig del af det økologiske kredsløb. Mennesker bliver mætte, og husdyr kan levere mælk og kødprodukter, som igen kan serveres for mennesker

Økologisk såning

Ved såningen skal frø og sædekorn som udgangspunkt være af økologisk oprindelse. Hvis økologiske frø og sædekorn af den ønskede art ikke kan skaffes, kan Plantedirektoratet give økologerne lov til at bruge ubejdset, ikke gasset, ikke genmodificeret konventionel såsæd. På Dansk Landbrugsrådgivnings hjemmeside kan du se en opdateret oversigt over tilgængeligt økologisk udsæd/plantemateriale.

Gødning og sprøjtemidler

I økologisk landbrug må man ikke bruge kunstgødning. I stedet bruger man husdyrgødning og grøngødning. I dag er der mulighed for at supplere med en mindre del husdyrgødning fra konventionelle landbrug. Målet er, at konventionel gødning skal være helt udfaset i år 2021.

Ukrudt og skadedyr skal først og fremmest forebygges, men kan også bekæmpes mekanisk både før og efter såning. Kemiske sprøjtemidler er ikke tilladt.

Korn og ærter
Alle almindelige konventionelle kornarter som hvede, havre, byg og rug samt ærter bliver også dyrket økologisk. Derudover er der også nogle af de gamle kornarter som spelt, enkorn, emmer og kæmpedurum, der er interessante pga. karakteristisk smag og anderledes næringsindhold.

Til mennesker dyrkes korn bl.a. til mel (fx hvede, rug, spelt), gryn (havre) og ølproduktion (maltbyg).

Der findes utallige kornsorter, der alle har forskellige dyrknings- og ernæringsmæssige egenskaber.

De sorter, der er mest modstandsdygtige over for sygdomme og samtidig giver et godt udbytte, er de mest interessante i økologisk sammenhæng. Markens jordtype og plads i sædskiftet betyder også en hel del, når landmanden skal vælge hvilken kornart, han ønsker at dyrke.

Afgrøder til foder

Korn og ærter bliver også dyrket til foder. Det kan enten bruges som det er - det gælder fx byg, hvede, havre og ærter - eller som en vigtig bestanddel i produktion af kraftfoder til økologiske husdyr. Man kan konservere afgrøden ved en gæringsproces (ensilage), så den kan bruges som foder om vinteren.

En anden populær foderafgrøde er majs, som især bruges til malkekøer og andre drøvtyggere. Majs kan under gode vilkår give et højt udbytte med en god foderkvalitet. Hele majsplanten med stængel, kolber og blade bliver høstet, snittet og lavet til foder.

Såning og årstider

Årstiden er vigtig for valget af afgrøder. Det meste økologiske korn sås om foråret, fx vårbyg, vårhvede, havre og ærter. Nogle arter sås om efteråret, fx vinterhvede, rug og vinterbyg. Roer og majs til foder sås i rækker sent på foråret, mens græs og kløvergræs kan sås både efterår og forår.

Før såning af korn- og foderafgrøder, skal jorden forberedes. Det sker helt uden brug af kemiske sprøjtemidler, og derfor bruger man mekanisk jordbehandling. Typisk er marken, med rester fra sidste års afgrøde, blevet behandlet med plov og harve. Den præcise behandling afhænger af jordtypen og mængden af ukrudt.

Fakta om økologisk kornproduktion