
Vælg økologiske grøntsager, hvis du vil undgå pesticidrester.Foto: Colourbox.com
Grøntsager er en fællesbetegnelse for ca. 50 vidt forskellige
arter med hver deres særkende og særlige dyrkningsforhold. Nogle
grøntsager, som agurk og tomat, kræver et noget varmere klima end
det danske. Derfor kan de næsten udelukkende dyrkes i drivhus. Der
skelnes altså mellem drivhusproduktion og frilandsproduktion.
Forskellen mellem konventionel og økologisk
produktion
I det økologiske landbrug forsøger man at arbejde med
naturen i kampen mod ukrudt, sygdomme og skadedyr. Reglerne for
økologisk produktion af grøntsager siger, at frø og planter skal
være af økologisk oprindelse, hvis det kan skaffes. Hvis økologiske
frø eller plantemateriale af den ønskede art ikke kan skaffes, kan
der, efter nærmere betingelser opstillet af Plantedirektoratet,
anvendes ubejdset/ikke gasset, ikke genmodificeret konventionelt
avlet frø og plantemateriale.
Man har heller ikke, som i det konventionelle landbrug, mulighed
for at benytte sig af kemiske sprøjtemidler og kunstgødning. Disse
forskelle gør tilsammen, at der ikke kan dyrkes de samme mængder.
Derudover bruges der flere mandetimer, og det giver
selvfølgelig en højere pris på de økologiske grøntsager generelt.
Økologisk dyrkede produkter vil altid være dyrere.
Økologiske grøntsager på friland
Sædskiftet (det vil sige skiftet mellem forskellige afgrøder fra år
til år på samme mark) er helt afgørende, når man dyrker økologiske
grøntsager på friland. Det gør det muligt at kontrollere ukrudt og
sygdomme, og samtidig udnytte de begrænsede næringsstoffer
optimalt. Brug af efterafgrøder og fravær af vintersæd kan fx
betyde, at tabet af kvælstof til omgivelserne er minimalt. På den
måde undgår man, at kvælstoffet forurener vores vandmiljø. For
meget kvælstof i vandmiljøet kan føre til iltsvind, giftige alger
og nitratforurening af grundvandet.
Grøntsager og jordtyper
Jordtypen er en af de afgørende ting, når man skal vælge
grønsagsafgrøde. Bestemte jordtyper egner sig bedst til bestemte
grøntsager:
- Løs jord, fx sand- eller humusjord uden sten: gulerod,
persillerod, pastinak og kartofler.
- Lermuldet jord, fx sandblandet lerjord eller lerblandet sand:
løg, porre, ærter, bønner, squash, rødbeder, salat, broccoli,
blomkål, kinakål og grønne asparges.
- Lerjord: hvidkål, rosenkål, grønkål, knoldselleri og
sukkermajs.
Det er vigtigt, at jorden er veldrænet. Det gælder for alle
arter, men især for asparges. Derudover vil en plan jord altid give
det bedste dyrkningsresultat, fordi det giver en mere præcis
planteetablering.
Økologiske grøntsager i drivhus
Når det drejer sig om drivhusproduktion, har den
konventionelle produktion af fx tomater og agurker udviklet sig i
en lysegrøn retning. Skadedyrsbekæmpelse er i høj grad baseret på
biologisk plantebeskyttelse.
En væsentlig forskel på økologisk og konventionel avl er, at de
økologiske grøntsager er dyrket i et organisk materiale, mens
planter i konventionelle drivhuse ofte vokser i et
rockwool-lignende materiale.
En anden væsentlig forskel er, at økologiske drivhusgrøntsager
får deres næringsstoffer fra kompost og/eller husdyrgødning, hvor
næringsstofferne i den konventionelle grøntsagsproduktion
udelukkende kommer fra kunstgødning.
Specialisering i den økologiske
grøntsagsproduktion
Der var engang, hvor den økologiske grøntsagsproduktion var
domineret af små grøntsagsavlere med mange forskellige grøntsager
på marken. Salget foregik direkte til kunderne ved fx torvesalg.
Sådan er det ikke altid længere. Der findes efterhånden store
og specialiserede grøntsagsavlere, der kun skifter mellem ganske få
arter på deres marker.
De store mængder fra de specialiserede producenter sælges især
gennem afsætningsselskaber til supermarkeder og andre større
aftagere. Det betyder, at den almindelige forbruger har fået
lettere adgang til økologisk grønt. Der er i dag også eksport af
danske økologiske grøntsager.
Fakta om økologisk frugt- og grøntsagsproduktion