Annonce

BioFach: EU og USA indgår historisk handelsaftale

15. februar 2012 

af: Joachim Plaetner KjeldsenSend mail

EU’s landbrugskommissær og USA vicelandbrugsminister har i dag underskrevet historisk aftale om handel med økologiske fødevarer over Atlanten. Aftalen blev underskrevet kort efter, at kommissæren og viceministeren havde besøgt den danske stand på BioFach.

EU’s landbrugskommissær, Dacian Ciolos og USA’s vicelandbrugsminister gæster den danske stand på BioFach og får smagsprøver på dansk økologi. Th. ses eksportchef i Økologisk Landsforening, Klaus Bentzen.
EU’s landbrugskommissær, Dacian Ciolos og USA’s vicelandbrugsminister gæster den danske stand på BioFach og får smagsprøver på dansk økologi. Th. ses eksportchef i Økologisk Landsforening, Klaus Bentzen.

Print

 

- Det er kulminationen på 10 års forhandlinger. Det skaber nye muligheder for handel med økologiske varer, at verdens to største markeder kommer tættere på hinanden, sagde Kathleen Merrigan, USA's vicelandbrugsminister, for et øjeblik siden på BioFach-messen i Nürnberg, hvor aftalen blev underskrevet tidligere i dag.

 

- Det er gode nyheder for 200.000 økologiske landmænd i Europa og for forbrugerne, som nu får lettere adgang til økologiske produkter fra andre lande, lød det fra EU's landbrugskommissær, Dacian Ciolos.

 

Fjerner bureaukrati

- Aftalen fjerne en masse bureaukrati og gør handlen med især vegetabilske øko-produkter over Atlanten lige så let, som internt mellem EU-lande, lyder vurderingen fra Robert Lind, Fødevarestyrelsen.

 

Økologisk Landsforening organiserer det danske eksportfremstød på verdens største økologi-messe med 24 danske, økologiske virksomheder.

 

- Der her åbner nye muligheder for vores økologiske virksomheder. Flere af dem står allerede stærkt på de nære eksportmarkeder i EU, og med denne aftale kan den erfaring benyttes på et stort, økologisk marked i USA - et af de hurtigst voksende i verden, siger Klaus Bentzen, eksportchef, Økologisk Landsforening, som understreger, at det er vigtigt at aftalen evalueres og evt. justeres årligt. Bl.a. skal der kigges på reglerne for animalske produkter, hvor USA fortsat kræver antibiotikafri produktion.

 

Forskellige øko-regler har været hurdlen

I EU har vi et regelsæt for økologi og i USA et andet. Hidtil har virksomheder, der ville eksportere til USA, skulle leve op til og certificeres efter de amerikanske NOP-standarder (National Organis Program). Det har været dyrt og besværligt og dermed en hindring for økologisk eksport til USA. Med den nye aftale anerkender USA de europæiske økologi-regler 100 procent på vegetabilske produkter. Dermed kan et europæisk, vegetabilsk øko-produkt fra nu af også automatisk sælges som økologisk i USA. For animalske produkter er der stadig den forskel, at man i USA kræver antibiotikafri produktion, for at det kan være økologisk. Det gør man ikke i EU.

 

- Hvis europæiske husdyrproducenter vil eksportere til USA, så skal de særskilt dokumentere, at der ikke anvendes antibiotika. Det er selvfølgelig mere besværligt, men der er interesse for det blandt virksomheder og producenter i EU - bl.a. i Danmark, siger Robert Lind, Fødevarestyrelsen.

 

Han understreger desuden, at der er tale om en dynamisk aftale, så økologi-reglerne på tværs af Atlanten fremover kan udvikles i overensstemmelse med hinanden.

 

To danske virksomheder forventer at levere til USA snart

Crispy Foods og Nakskov Mill Foods er to af de danske, økologiske virksomheder, som er med på Biofach-messen i Tyskland. Direktør i begge virksomheder, Mads Quistgaard siger om aftalen:

 

- Det er store sten, der her bliver ryddet af vejen. Det er et kæmpe gennembrud, og vi har her på messen allerede haft besøg af flere store distributører fra USA, som er interesserede i vores produkter. Det er seriøse henvendelser, og vi forventer at sende danske øko-varer over Atlanten inden for en kort periode.

 

 

Den danske stand på BioFach er arrangeret af Økologisk Landsforening i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og med støtte fra Fødevareministeriet og EU.

 

 

Til nyhedsoversigt



Opret Kommentar



Fornavn


Efternavn


Email


Gentag Email


captha billede

Skriv viste ord

 

Tilmeld Nyhedsmail

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsmail.

Tilmeld nyhedsbrev blaa

 

Produktnyt

Friland grill

09. maj 2012Det er ved at være tiden at finde grillen frem og støve den af....

Annonce

 

Bliv medlem nu

ø18_forside_web_280px

 

 

 

  • Få Den Økologiske Bagebog

 

Kontingent: 330,- kr. for 2012

 

Kalender

Fra 23. maj. kl. 13.00 - Til 23. maj. kl. 16.00
Adresse:Foulumgaard (Aarhus Universitet), Hobro Landevej 17, 8830 Tjele
Kontaktperson:Inger BerthelsenSend mail
Tlf.87405453
Fra 05. jun. kl. 11.43 - Til 17. maj. kl. 11.43
Adresse:forskellige steder i landet