
64 procent af danskerne vil forbyde GMO-dyrkning i Danmark.Foto: Altinget.dk
GMO-afgrøder defineres af EU som organismer, hvis gener er
krydset...
64 procent af danskerne mener, at Danmark skal forbyde dyrkning
af GMO, nu hvor EU lægger op til mere national selvbestemmelse på
området. Det viser en undersøgelse, som A & B Analyse har
foretaget for Altinget.dk.
- Analysen viser, at landbruget vil kunne få meget goodwill i
befolkningen, hvis de overrasker med en GMO politik, der offensivt
og seriøst tager højde for forbrugernes holdninger. Næsten to ud af
tre forbrugere ønsker ligefrem, at dyrkning af gensplejsede
afgrøder burde forbydes i Danmark. De vil blive positivt
overraskede, hvis landbruget lytter denne gang, siger Evald
Vestergaard, formand for Økologisk Landsforening.
Uanset hvilket politisk parti, de adspurgte i undersøgelsen
stemmer på, er der flertal for at forbyde dyrkning af GMO.
|
|
DF
|
K
|
V
|
S
|
R
|
SF
|
EL
|
|
Tillade
|
17,2
|
45,8
|
31,9
|
15,1
|
25,0
|
7,6
|
9,3
|
|
Forbyde
|
66,4
|
50,8
|
53,5
|
70,6
|
50,0
|
75,8
|
81,4
|
|
Ved ikke
|
16,4
|
3,4
|
14,6
|
14,3
|
25,0
|
16,6
|
9,3
|
Undersøgelsen er foretaget på nettet af A & B
Analyse for Altinget.dk ultimo august 2010. Den er baseret på
1.004 repræsentativt udvalgte svarpersoner.
Opfordring til landbrug og politikerne
Fra Økologisk Landsforening lyder der en opfordring til
landbruget og folketingspolitikerne om at tage forbrugernes signal
alvorligt.
- Et nej til GMO i Danmark er et intelligent, strategisk valg
for dansk landbrug, fordi de kvalitetsorienterede forbrugere, som
danske fødevareproducenter kan leve af at producere til, ikke
ønsker GMO. Og politikerne kan understøtte denne markante
kommercielle branding via en konkret politik, som forbyder dyrkning
af GMO på danske marker, siger Evald Vestergaard.
Han understreger, at det ikke nøvendigvis skal være et evigt
gældende forbud, men som minimum bør vare, til uvildig forskning
har undersøgt de langsigtede konsekvenser for natur, miljø og
sundhed ved GMO-dyrkning.
Konventionelle siger også nej til GMO
Mens de økologiske landbrug per definition er GMO-fri, står det
anderledes til hos de konventionelle kollegaer. De har potentielt
muligheden for at dyrke GMO, men også her viser der sig modstand
mod at slippe teknologien fri på danske marker. Kampagnen GMO-fri
markdrift har fået en række konventionelle landmænd til at
registrere sig som garanteret GMO-fri på et danmarkskort på www.gmofri.dk.
Det er Økologisk Landsforening, der sammen med mejerierne Thise
og Naturmælk og organisationerne Frie bønder - Levende land og
Danmarks Biavlerforening står bag kampagnen.
Se også
Altingets
artikel
www.gmofri.dk
Maskinbladet.dk 13.
august - Evald Vestergaard om konkurrencefordel ved
GMO-fri marker
DR P1 Orientering 10.
juni om GMO-forskning