
Økologiske landmænd tager agerjord ud af drift og giver den tilbage til naturen. Det skal give plads til vildt, fugle og nyttedyr. Hør mere om tiltagene ved naturvandring 8. juli ved Herning.
Det er baggrunden for, at en række økologiske landmænd er gået
sammen med Økologisk Landsforening om projektet "Effektiv
naturfremme", som går ud på at give noget af agerjorden tilbage til
naturen for at opnå gensidig effekt og for at udvikle økologisk
landbrug til et endnu bedre redskab til naturfremme.
Naturvandring v. Herning
Man kan komme og høre mere om tiltaget, når Økologisk
Landsforening afholder naturvandring d. 8.juli hos
planteavler Jakob Kjærgård, Fastrupvej 30, 7400 Herning,
kl.19.00-20.30.
Børge Østergaard fra Heden&Fjorden, planteavlskonsulent med
speciale i natur og vildt, fortæller om etablering, regler og
støtte til naturfremmende tiltag.
For lærken, agerhønen og haren
Som led i projektet har i alt fem landmænd taget jord ud af
produktion og etableret insektvold, vildtstribe og barjordsstribe.
Tiltagene fremmer leveforholdene for agerlandets dyr.
I projektet fokuserer vi på seks dyr, der nyder godt af de
naturfremmende tiltag, og som er gode indikatorarter for en stor
biodiversitet:
· Lærken
· Agerhønen
· Haren
·
Dagsommerfuglene
· Firben og
padder
Læs mere på projektets hjemmeside
På
projektets hjemmeside kan du følge tiltagene hos de fem
økologiske landmænd. Du kan se, hvilke dyr, tiltagene gavner og
finde hjælp og gode råd, hvis du som landmand selv vil oprette
naturfremmende elementer på din bedrift.
Se også:
Bevar en rig og
ren natur