På madskolerne køber mellem 60 og 90 procent af eleverne den mad, som deres kammerater har tilberedt sammen med kokken.Foto: Jens Panduro
København har stor succes med de såkaldte "madskoler,"
hvor børnene i hold laver mad til resten af skolens elever, og hvor
tilberedningen af maden samtidig er en del af undervisningen på
tværs af fag som matematik, dansk og historie.
Fødevareminister, Henrik Høegh (V), anerkender i et debatindlæg i
Politiken madskolerne som "et fremragende eksempel på, at
nytænkning og lokalt initiativ kan gøre meget godt." Men han
afviser Socialdemokratiets sundhedsordfører, Mette Frederiksens,
forsalg om, at gøre det til et krav, at nybyggede skoler skal have
køkkener og kantiner, så de kan virke som madskoler.
- (…)Det er ikke køkkenkapacitet, der gør en god madskole.
Tværtimod er det forældre, elever og læreres engagement og ønske
om, at skabe en ordning, der passer til det lokale behov, som
sørger for, at børnene får sund mad i maven og i hovedet, skriver
han i debatindlægget "Centralisme er ikke en nem genvej til bedre
skolemad", bragt i Politiken 14. august.
Politikerne skal vise vejen
Økologisk Landsforening glæder sig over, at Fødevareministeren
anerkender de københavnske madskolers succes som en god model for
at sikre sund kost og maddannelse. Men foreningen mener, at
køkkenkapaciteten er afgørende.
- Hvis vi skal skabe en sund spisekultur i det offentlige og på
længere sigt forbedre folkesundheden, er køkkenkapaciteten faktisk
afgørende. Der er stor mangel på både køkkener, kantiner og kokke i
de danske skoler. Man kan ikke lave god mad til mange uden en
professionel tilgang, siger Dorte Ruge, projektleder for Økologisk
Landsforening og fortsætter:
- Der findes allerede nu viden om, hvordan madskoler i København,
Gladsaxe, Ishøj og Århus fremmer både sundhed, trivsel og læring.
Derfor bør regeringen ikke tøve med at opsætte realistiske
målsætninger for en national indsats, der kan følges op af
kommunale politikker. Der bør afsættes let-tilgængelige puljer med
midler, der kan anvendes til over en årrække at fremme udbredelse
af modellen med køkken, kok og kantine - og udvikle indsatsen for
en ny madkultur, der inddrager eleverne aktivt.
Økologisk menu er sundhedsfremmende
De økologiske råvarer fungerer godt i madskoler, fordi det er
på de friske, uforarbejdede varer, at prisforskellen er mindst i
forhold til konventionelle råvarer. Et økologisk måltid, der
overholder Fødevarestyrelsens krav til ernæring for skoleelever kan
fremstilles for under 15 kroner i råvarer. Men det kræver at der er
en køkkenleder, der er uddannet til at lave mad til mange, og at
der er de rigtige fysiske rammer.
Undersøgelser fra Ålborg Universitet viser endvidere, at økologisk
omstilling kan være med til at fremme sundere spisning. I en
undersøgelse, som PhD studerende Chen He har lavet sammen med
professor Bent Egberg Mikkelsen fra forskningsgruppen Food, People
& Design fandt man at de økologiske skoler var langt bedre til
at skabe gode ernæringsmæssige rammer som f.eks. at have mad og
måltidspolitikker, ernæringsberegnede opskrifter etc.
Seneste opgørelse viser, ifølge Københavns Madhus, at 70 procent
af madskolernes råvarer er økologiske. Og de økologiske retter
ryger over disken i stor stil: På madskolerne køber mellem 60 og 90
procent af eleverne den mad, som deres kammerater har tilberedt
sammen med kokken.
|
Se også:
Fødevarestyrelsens materiale 'Skolemad'
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/Nyheder/2009/sund_skolemad.htm
Sundhedsfremme af økologiske madordninger:
http://orgprints.org/15849/
Link til atikler om Hillerødgades skole I København og Freinet
Skolen i Valby.
http://www.okologiiskolen.dk/Model_5.asp
For yderligere info:
Dorte Ruge, projektleder i Økologisk Landsforening, 28 90 90 56,
dr@okologi.dk